United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
I denne Tilstand skyndte jeg mig hen til den Dør, gennem hvilken jeg var traadt ind, fløj op ad Stigen gennem Hvælvingen og derpaa gennem Hulen til det Sted, hvor jeg havde staaet, da Nikola havde forladt mig, og saa faldt jeg besvimet om paa Gulvet. Hvor længe jeg laa i denne Afmagt, kan jeg ikke sige, men da jeg kom til mig selv igen, var jeg endnu alene.
Der blev stille i Baaden, og al Latter hørte op. En herreløs Fangeblære varsler altid Død heroppe. Vor Kajakmand roede efter den og kom tilbage med den. Alle kendte den, og der blev dobbelt stille i Baaden; det var Elina's Søn, Samuel's, Blære, og Fangeremmen var sprængt. Ingen gav en Lyd fra sig, Elina heller ikke. Man skyndte sig bare indefter.
Men Mikkel havde ikke meget tilovers for ham iøvrigt lige for Tiden. Længe stod Mikkel Thøgersen fortabt og mættede sig med Farverne derinde og Synet af de frie Herrer; der faldt en lille Straale Naade ud paa ham ogsaa, syntes han. Da der blev Opstandelse inde i Boden, som om de vilde gaa, skyndte Mikkel sig tilside.
Lad os gaa! gentog hun og rev sig løs fra ham og skyndte sig ud af Hytten Vi maa op til de andre! Nu kommer jeg! sagde han og fulgte langsomt efter. Og han gik som et Menneske, der har overstaaet en svær Sygdom ... Proprietær Jørgensen og Forpagter Klaumann bøjede lidt efter ind fra Skoven og kom forbi Straahytten.
»Hvem kom med det Bud?« »Hendes Pige! Men hun kan ikke være den Skyldige, for hun gik foran mig opad Trapperne. Og jeg saa hende gaa ind i Grevindens Soveværelse«. »Hvor længe var De da borte?« »Aa, ti Minutter. Jeg skyndte mig netop tilbage, fordi jeg vidste, det laa fremme.« »Lukkede De Døren, da De gik?« »Ja! Den var ogsaa lukket, da jeg kom tilbage.« »Hm ! Er der blevet andet borte?«
En Moder bør kun tænke paa sine Børn; og nu var det med Et faldet hende ind, at hun længe, længe, i hundrede Aar vist, ganske havde glemt sine! Og hun skyndte sig hen til Badeteltet, halede Dukkerne en efter en frem af Vognen, kyssede dem heftigt, knappede sit Kjoleliv op og lagde dem til sit Bryst: Sut saa ...! sagde hun og smilede paa ny og var lykkelig ... Lurvadt, hjælp mig op!
Jeg vil forsøge paa at blive det ... smilede han sørgmodigt tilbage Men Du svarede mig ikke paa mit Spørgsmaal ... Jo, skyndte hun sig Sofie er naturligvis meget nedslaaet; hun mener jo ikke, at hun kan leve noget andet Sted end her ... Men de andre tager det roligt. Og Du selv, Line?
Beboerne holdt et farligt Levned, de sang og vinkede ud af Vinduerne med store Krus. Soldater og Søfolk gik larmende gennem Gyden. Mikkel skyndte sig, han dinglede afsted, og Soldaterne hilste ham med høje Lattersalver, men han slap igennem og naaede halvt i Blinde hjem til »Den gyldne Støvle«. Her forlangte han Vin og drak som en febersyg, med Graaden i Halsen.
Det gjaldt om at komme først med Efterretningen, og det kunde vi Danske ikke, da der ingen Telegraf var til. Een Gang lykkedes det dog. Det var d. 7. Juni. Borring kom ind til mig om Morgenen og raabte fortvivlet: "Saa! nu have de Danske igjen lidt et Nederlag." Jeg skyndte mig hen i Læsekabinettet for at faa fat paa Bladene, og læste i Hamburger Correspondent Beretningen om Slaget d. 5.
»Christopher, men er det virkelig« udbrød jeg, men blev afbrudt i det Samme: »Tag Dig i Agt, Nicolai, at Du ikke vælter Vinflasken der!« jo det var Gamle, min rigtige gamle Gamle, som der talte nu kjendte jeg ham igjen. Jeg skyndte mig tilbage til den Lysblaaøiede og fortalte hende, at det var min ældste Broder, der havde skrevet Sangen.
Dagens Ord