United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !
Skynd dig nu hjem til din fjedrede Mage, til de gulnaebede smaa; men naar i Morgen du kommer tilbage, sig mig saa alt, hvad du saa! Rundtom blev det Fyraften. Foran Gaarde og Huse kom Karle og Husmaend frem; i Rad rog de sindig Piber. -God Aften god Aften, kom det fra Rogerne stille ud mod Vejen til dem. -God Aften, Anders Nils. God Aften, Lars Peters. Tine hilste dem alle ved Navn.
Netop saadan talte mangen Vestkystfisker, ogsaa af de »Vantro«. Han hørte ikke til den Slags Hellige, der skraaler Hvermand Ørerne fulde af Bibelsteder og propaganderer i tykt Hovmod. Han var ærlig og sindig.
Og Tine, der, naar Kapellanen var paa Sognets Jorder, gik om med en Sekstendels Besked paa alting og vaagnede rent som forskraekket ved hver Tiltale, sagde med et Ryk: -Er han? saa de alle lo, mens den midterste Gaardkone endelig blev faerdig og sindig fik sin Kop sat tilbage paa Bordet.
Hun vidste vel knap, hun gik hen til den daekkede Vogn og hun sagde til Kusken: Vi kan laegge dem bedre, lad os laegge dem bedre blot for at lofte Kapperne og se dem, et efter et, de graablege Ansigter. -Det er vel mestendels nok et og det samme, hvordan de ligger, sagde Kusken sindig. Tine slap sit Tag i Vognen hun fulgte Toget uden Med, mens Taarerne lob ned ad hendes Kinder.
De hilste alle over Pladsen ogsaa til den svaere Knud Smed, der gik hjem med sin Hund. Det var som alle maatte trives og blive runde og sunde i dette Nabolag, her paa "Torvet", saa velnaerede de alle var, baade hos Bollings og i Kroen og Smedien. Klokkerne begyndte at ringe, og de sad alle stille. Kun Berg og Bolling talte hviskende nedenfor Trappen. Sine drev sindig sin Ko til Vands over Pladsen.
sang Gamlejørgen med Smil om Mund; han stod henne i et Hjørne og øste Punch op i Kopperne af Terrinen, som Niels Tjener i en Fart havde stillet fra sig paa Bordet. Jørgen bekymrede sig i saadanne Stunder ikke om Bagateller. Der er Ild ! skreg en ham ind i Øret. Er der Ild ? mumlede Medaljemanden rolig. Den har jæ vaaren med paa mange Gange! Og han fortsatte sindig sit delikate Hverv.
Nils Uldahl standsede sin Gang, da han hørte Forvalterens onde Fnisen. Saa gjorde han sindig omkring og gik tilbage. Hans Ansigt var blegt, og Arrene stod i det som Strimer af Blod. Endelig! tænkte Bønderne befriet Nu kommer det!
Naa, saadan sku' det ende ...! sagde Voldby og gav sig sindig til at skære Strikken over med sin Foldekniv Jakobsen! raabte han ned i Stalden, hvor Eleven gik og fordelte Høet rundt i Krybberne Jakobsen! ... Forvalteren har hængt sig heroppe! Hva' har han ...! sagde Jakobsen og slap den Favnfuld Hø, han havde staaet med, bardovs i Gulvet.
-Ja, det gor vel saa, svarte sindig Sidemanden, der rejste sig og slog ind i Kredsen af tre-fire andre Officerer, som midt i Stuen gik rundt og rundt paa Gulvet med en egen Slingren som paa et vuggende Skibsdaek. Ellers horte man kun Kortenes Fald i den evige Whist, der ovre ved Vinduerne var begyndt efter Middag, og Tines Stemme, der kom med Kaffen: -Tak, Hr. Lieutenant, sagde hun, Tak.
Der lød Trin i Entréen af mange og tunge Fødder, og Døren blev sindig aabnet. Det var Pompadour fulgt af sine tre Sønner. Hvad Fanden har hun dem med for! tænkte Nils og sendte dem et bistert Øjekast. Goddag ... hilste Pompadour rolig og Velkommen til Ravnsholt! Sønnerne sagde intet; men blev staaende bag Moderen som en Livvagt. De var store, velskabte Mænd med strenge, alvorlige Ansigter.
Dagens Ord