United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hverken Fader eller Moder har hun mere. Saa maa jeg da være saa taknemmelig, at min egen lille, søde Moder lever! Og det er jeg jo ogsaa, men mit Hoved er saa fortumlet, at jeg slet ikke kan tænke. Jeg har bare et eneste Ønske, og det er, at jeg maa komme hjem med næste Skib; maa jeg ikke nok? Naar Du skriver straks , kan Brevet være her paa Onsdag, og jeg kan rejse paa Lørdag.

»Jeg mener naturligvis, alt er allerede, som det skal være. Brevet er fundet!« »Hvad er detStolen væltede. »Hvor da, hvor? Hvem er Tyven?« »De selv, tror jegDetektiven gik hen mod Døren: »Kom lidt herind, lille Roland. Jeg skal nok passe paa DigDen lille Dreng kom skulende ind. I Haanden holdt han Dragen med den klodsede Hale, han selv havde lavet. »Her er Brevet, Hr.

Det havde Vilde aldrig talt om, undtagen naar hun engang imellem fik Svar fra Fætteren som Tak for en Indbydelse. Og saa lod hun altid sin Mand læse Brevet ... De holdt maaske Stævnemøder, som den gamle Baronesse havde sagt ... Vilde læste Brevene hernede i Straahytten, for at ingen skulde opdage det ... De mødtes maaske ogsaa her ... Han skulde knække Halsen paa den Grevetamp!

Hvad bilder han sig ind! mumlede han, da Moderen foredrog Brevet for ham. Tror han, jeg er ved at krepere! Jeg skal sgu vise ham, at jeg skal leve og styre Næsset hundrede Aar endnu! Den Vindbøjtel! Og den gamle havde pustet til Sønnens Vrede og gjort sig al mulig Umage for at smede, nu Jærnet var varmt og hvidglødende.

Efter at han havde læst Udskriften, gled Konvoluten ud af hans Haand; Herluf huskede pludselig hin Aften, da han her paa samme Sted havde fundet Brevet med Svalen. Det havde været Astas sidste Brev.

Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode! Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han skamme sig! Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som en Broder! Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Måder! Herren være med eder alle!

Desuden ser De selv ud, som om De trængte til Hvile De maa være overanstrengt, Kjære! det er vel for at forjage Kjedsomheden, mens Minna er borte, at De overdriver Studierne, men det maa De ikke, hører De! Farvel! Jeg gik lige hjem for at skrive Brevet. Hvor lykkelig følte jeg mig ikke ved atter at kunne skrive til hende!

Berg blev siddende længe og stirrede ind i Lampen Brevet med Svalen havde han krammet fast sammen i sin Haand.

"Hvad Svar skal jeg saa have med tilbage til ham?" "At jeg straks gør, hvad han har sagt. Vent lidt, jeg vil skrive det op, saa der ikke kan være Tale om nogen Fejltagelse." Han skrev et Øjeblik og rakte mig saa Brevet. Jeg rejste mig for at gaa. "Og saa var der disse Telegrammer," sagde jeg. "Dem skal jeg besørge, saa snart Kontoret bliver aabnet," svarede han.

Men mig forekom denne Latter forstilt, da hun dog saa aabenbart befandt sig i en pinlig Situation. Du maa ikke se herhen, Harald, hører du! her er saadan en Uorden. Gud bevares, sagde jeg, og kiggede ærgerlig ud ad Vinduet. Endelig hørte jeg hende reise sig og komme hen til mig. Hun rakte mig Brevet.