United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Ja Du har det godt, Christopher«, sagde Corpus Juris, »Du sidder nok saa magelig og læser og overlader til os Andre at underholde Kjeldborgs.« »Naar en Samtale hverken er til Nytte eller til Fornøielse«, svarede Gamle, »saa synes jeg ligesaa gjerne man kan tie stille og passe sig selv.«
"Hvorfor saá De saa haardhjertet ligegyldig ud, da jeg kom hen til Dem," spurgte han. "Jeg var bange for, De var ked af, at jeg kom." Saa fortalte jeg ham om Lady Katherine, og at jeg havde været saa dum ikke at sige, at jeg havde truffet ham paa Branches. "Naa ! Saa boede jeg altsaa hos Christopher, efter at De var rejst forstaar jeg nok," sagde han. "Havde jeg truffet Dem i London?"
Christopher! o hvilken liflig Klang laa der ikke i dette Ord! Efternavnet og det formelle Hr. var kastet bort saaledes maa det jo ogsaa være mellem vordende Svoger og Svigerinde endnu sagde de »De« til hinanden, men det skulde jeg snart forandre.
Oh! mon enfant adorée ," udbrød hun, " que je suis contente !" "Gud bevares, nej!" udbrød jeg. Dette fik mig til med Forfærdelse at tænke paa Christopher. Hvad vilde han sige, naar han hørte det? "Nej, Véronique, med én, der er meget bedre Lord Robert Vavasour."
Lidt efter kom Gamle ind, og jeg besluttede da ogsaa at forelægge ham dette vanskelige Spørgsmaal, thi Gamle havde vel næppe været saa skarpsynet som Corpus Juris, og i alt Fald var han mere rolig end denne. »Sig mig engang, Christopher«, sagde jeg derfor, »hvem holder Du egentlig meest af, Emmy eller Andrea Margrethe?«
I det Samme hørte jeg Fodtrin udenfor, og Corpus Juris traadte ilfærdig ind. »Nei det gaaer paa ingen Maade an«, sagde han, »Christopher sidder hele Tiden og læser, og nu er De og Nicolai løbet her ud; hvad maa Kjeldborgs dog tænke derom? De maa virkelig strax komme tilbage med mig.«
Carruthers vil tage Dem med i sin Vogn, Evangeline, saa passer Robert paa mig. Kom saa, Robert!" Han tøvede. "Jeg vil forfærdelig gerne tage Dem med, Lady Ver," sagde han, "men vil det ikke se lidt underligt ud, at Frøken Evangeline kommer alene med Christopher. Tænk paa hans Rygte!"
Situationen er enestaaende; hun og jeg er bogstavelig alene i Huset, for gamle Barton regner jeg ikke for noget. Hun har ingen Steder at tage hen, og saa vidt jeg kan forstaa, har hun ikke en eneste Ven i Verden. Jeg burde vist rejse jeg vil forsøge, om jeg kan paa Mandag, men kom i Morgen med 4-Toget. Din Christopher .
Saa takkede jeg hende for al hendes Venlighed imod mig, men jeg blev sørgmodig, da jeg læste det igennem stakkels, kære Lady Ver hvor jeg haaber, at jeg ikke virkelig maa saare hende, og at hun vil tilgive mig. Til Christopher sagde jeg, at jeg havde fundet min "Variation" Umagen værd, og jeg haabede, at han vilde komme til mit Bryllup. Saa sendte jeg Véronique ned med Brevene i Postkassen.
De skulde ikke kunne sige, at jeg ikke kunde passe paa mig selv i enhver Situation. "Det er en forbistret god Portvin, Christopher," sagde Lord Robert, da den fra 47 blev budt rundt. "Var det den, du indbød mig til at komme og drikke?" "Jeg troede, det var, for at De skulde sige Deres Mening om Malerierne," udbrød jeg forbavset. "Hr. Carruthers sagde, at De var en stor Kender."