United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da Baron Dannenberg stod konsterneret, med aaben Mund, tilføiede hun leende: -Ja, Baron, min Stedsøn en Søn af min Mands første Ægteskab ... Skal vi gaa ud til de andre? Fyrstinden tog Carl Urnes Arm, da de stod ud af Vognen, og oppe i Logen lod hun ham sætte sig ved Siden af sig. Salen var næsten ganske tom det var Mellemakt. Fyrstinden lagde Kikkerten bort og begyndte at snakke med Carl.
Han bøjede sig helt ned, søgte ilfærdigt hendes Mund og gav hende et mildt Kys. "Margrete" Hun mærkede, en Taare kom frem under hendes Øjenhaar, men hun viskede den ikke bort. "Gaa, William." sagde hun sagte, blev selv liggende ubevægelig. "Gaa ..." Han saá paa hende og smilede, rystede paa Hovedet og bøjede sig ned; han kyssede hurtige hendes Hals.
Snarere er Niels Jensenius sén af Mund, men det er jo bedre at sige en bitte Smule, som er godt, end en hel Hoben Usselhed; det maa man give hans Kone Ret i.
Baronen . For en Hane! Hvad er det for Galimathias? Hvem har kaldt ham for en Hane? Peder . Det har Skriverkarlen gjort; lad ham fralægge sig det, om han kan! Jeg har Vidne paa hans Mund. Ambrosius . Jeg bekjender mig skyldig, naadige Herre, at jeg har tilladt mig den Skjemt; men Degnen trængte saa haardt paa, at jeg maatte værge mig, som jeg bedst kunde.
»Hvordan gaaer det med Helbreden?« spurgte jeg, thi jeg fik ogsaa Lyst til at gjøre mig populær. »Otte og halvfjerdsindstyve Aar«, var Svaret. »De maa tale høiere til ham, thi han er noget døv«, sagde Emmy. »Men jeg taler jo ligesaa høit som De.« »Mig kjender han«, svarede Emmy, »derfor kan han omtrent see paa min Mund, hvad jeg siger.
Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst. Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse. Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
Den gamle Herre slæbte sit kostbare Skrud efter sig paa Gulvet, han bevægede sig adræt, kom med et Par skindmagre Vitser, maaske de eneste fra en længst henfaren glædeløs Studentertid, og han viste sin tandforladte Mund, idet han smilede hele Salen rundt.
Er du min? Jeg var din, før jeg saa dig. Du giver mig begge dine Hænder. De er faste, næsten lidt haarde. Du er vant til at slide ... Vi glider ind i hinanden, Øjenlaagene slukker Pupillernes Kærter din Mund brænder ... Du giver mig Kysset igen. Vi gaar ud over Markerne. Om os Sædens lysende Graa. Hvide ligger Vejene. Inde paa Græsmarkerne brummer Køerne i overmæt Velvære.
En smiler sorgfrit med sin friske Mund og taler ud af sit unge alvidende Hjærte, en anden ler nok gæstmildt men fortier sit Tungsind; nogle bryster sig af deres vitterlige Skavanker, andre slaar Øjnene ned og skammer sig over deres lydefri Figur.
Saa? om Ida bare vilde passe sig selv, kom det fra Kvisten, fra Frøken Frederikke, der var med Stilebog og Blæk i Ansigtet. Alle havde de Røster i Diskanten. -Aa, maa jeg være fri.... -Naa det véd vi da om Vilhelmine, at hun bare øver for at irritere os andre.... -Hold du din Mund, Frederikke. -Uf Ida bliver naturligvis raa, hvinte Vilhelmine.
Dagens Ord