United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Hvad skal jeg gøre, Katherine?" sagde han lidt efter; "den forbistrede Fyr, Campion, kommer ikke i næste Uge, og han er min bedste Skytte; med saa kort Varsel er det umuligt at faa én, der skyder lige saa godt." "Ja, min Ven," sagde Lady Katherine med en Stemme, som om hun ikke havde hørt Spørgsmaalet hun var fordybet i sine egne Breve. "Katherine!" brølede Hr. Montgomerie.
Barton og Lord Robert kom ind i Stuen. Ved Bordet var der en trykket Stemning med mange Pauser, og Lord Robert saá mere højtidelig ud end nogensinde. Hans Hænder har saadan en smuk Form men det har Hr. Carruthers' ogsaa. De ser begge ud som Gentlemen. Før vi var færdige, blev der bragt et Brev ind til mig. Det var fra Lady Katherine Montgomerie.
Det var virkelig meget vanskeligt at finde paa noget at sige, og jeg kan godt forstaa, at der er Folk, der bliver befippede, naar de bliver pint saadan. Jeg har ikke været befippet siden for otte Aar tilbage, da Fru Carruthers sidste Gang gav mig en paa Øret for det. Lige før jeg gik op for at klæde mig om, spurgte Hr. Montgomerie mig rent ud, om det var sandt, at Hr. Carruthers var kommet.
Torquilstone er decideret Pebersvend og Krøbling Lord Robert bliver sikkert engang Hertug." "Naa, saa fang ham, hvis du kan," sagde Hr. Montgomerie. Han er undertiden lidt raa! Jeg vil ikke tænke for meget paa Lord Robert, det har Hr.
Carruthers Ankomst og fandt det højst upassende, at jeg var alene i Huset med ham. Begge Herrerne havde deres Øjne fæstede paa mit Ansigt, da jeg saá op efter at have læst Brevet. "Lady Katherine Montgomerie skriver for at indbyde mig til at komme til Tryland," sagde jeg, "saa hvis De vil undskylde mig, vil jeg svare og sige, at jeg kommer i Eftermiddag." Og jeg rejste mig. Hr.
Jeg var saa drillevorn, som jeg kunde være sympatisk optaget af gamle Bartons lange Historier, og jeg saá kun en Gang imellem paa de to andre gennem mine Øjenvipper medens jeg talte paa den pæneste, ærbareste Maade, saa jeg er sikker paa, at selv Lady Katherine Montgomerie en af vore Naboersker vilde have syntes godt om det.
Jeg standsede ham straks jeg saá op for første Gang, aldeles forfærdet og forbavset. "Jeg véd virkelig ikke, hvad De mener, Hr. Montgomerie," sagde jeg. Han blev urolig. "Jeg mener jeg mener, at jeg forfærdelig gerne vilde kysse Dem." "Men jeg har ikke en Smule Lyst til at kysse Dem," sagde jeg og saá paa ham med store Øjne.
I Gaar stak de deres Hænder i Honningkrukken, medens Hr. Montgomerie var ved at tage af den, og da de saa havde smurt ham til, løb de rundt om Bordet for ikke at blive fangede og tog fat paa alle Stoleryggene og Dørlaasene, saa man ikke kunde røre ved noget uden at blive klæbrig. "Kæreste Alexander," sagde Mary, "Alex maa tørres om Munden." Den stakkels Hr.
Montgomerie kan aabne, og han venter, til alle sidder ved Morgenteen, med at tage Nøglen frem og dele dem ud.
Dagens Ord