United States or American Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Godnat. Du fik dit Pandekys og var afsted. -Farvel, sagde jeg ligesom i en Eksplosion. Og jeg løb hjem til Mama, saa jeg var ganske forpustet: -De saá ingenting. -Ih, Gud ske Tak, sagde Mama og satte sig haardt i Sofaen: -Naa, Ida har nu meget godt af at være med i lidt Uartighed, sagde hun.
Tjeneren var løbet ind gennem to Stuer, ind i Dagligstuen, hvor to unge Baronesser sad ved Midterbordet: -Det er Konferensraaden, sagde han ganske forpustet og kaldte, i sin Befippelse, Excellencen ved den gamle Titel, han havde baaret i saa mange Aar. De to Baronesser blev ligesaa forskrækkede som han og de raabte begge to: -Mo'er, Mo'er, det er Onkel Hvide.
Fætter Benedict sprang efter, forpustet, forreven, svedende og utrættelig. "Nu har jeg den nej Pokkers ogsaa nu maaske bare forsigtig den skal ikke slippe fra mig, jeg maa have ." Vildere og vildere greb den anstrængende Jagts Spænding ham, længere og længere drev den ham ind i Skoven.
Han var ganske forpustet og gav sig ikke Tid til at tage Overtøjet af. "Bøg," raabte han, "ved Du, hvad der er sket? Frøken Herdings Forlovelse er hævet Anna Herdings Forlovelse Bøg!" "Naa?" sagde Bøg, og der kom et smerteligt Udtryk i hans Ansigt. Men Hansen-Maagerup lagde i sin Iver ikke Mærke dertil. "Jeg hørte det af Kihler Onkelen," blev han ved.
Det var Frøken Hansen, der kom bleg og forpustet: De? sagde Herluf, mens Vejret næsten gik fra ham: Hvor er Adolf? -Har han ikke været her? sagde hun. Herluf rystede paa Hovedet og de stod et Øjeblik bestyrtede, uden at tale: Har Bankbudet været her, sagde hun saa, hviskende af Hensyn til de to Gamle, der stadig talte deres Billetter under Gasblusset. -Ja. -Ogsaa hos os.
Og Lommetørklæder og Hatte svingedes, mens Manden deroppe, forpustet og udmattet, blev ved at smile og bukke ... Saa strømmede Alle mod Udgangen. Fod for Fod naaede man frem under Puf og bidske Ord. Da man langt om længe var naaet ud i Skoven, vilde Bøg og Hansen-Maagerup straks tage Afsked. Men Anna søgte at holde dem tilbage. "Gaar De ikke med os hjem?" sagde hun.
Og ganske forpustet under Ellens Blik, der blev ved at hvile ved Smykket paa hendes Bryst, sagde hun: -Jeg har faaet det igaar. Ellen var meget bleg. -Det er en Present ... af Deres Papa. Uden at vende Øinene bort, drog Ellen Veiret dybt: -Mademoiselle har misforstaaet Papa. Strakte Haanden frem og sagde: -Tag det af.
Jeg bliver helt forpustet. Men de blev ved at løbe ned gennem Gaden, leende, indtil de naaede Stranden. Der hvor Oceanet laa med Stjernehimlen over det dybe Mørke. -Nei nei hvor her er smukt. Hans Udbrud døde, og de taug. Lænede til Rækværket stirrede de ud over Havet.
Saa kom han, og de sad der sammen under Træerne og stirrede ud paa de bølgende Bakker og Dalstrøget, hvor Aaen snoede sig gjennem Engene. Men pludselig sprang Ellen op, og de gav sig legende til at løbe omkaps som et Par Børn. Og de lo, naar de snublede, og de lo, naar Ellen skreg af Angst for en tykmavet Snog. Forpustet naaede de Dalen.
Hun stod ind, medens alle de andre, undtagen Karl og Kate, klumpede sig sammen foran Døren, saa Frøken Kjær, der kom løbende, helt forpustet, med Idas Buket, knap kunde naa hen til Trinnet. -Det var lidt Blomster fra Frk. Brandt ... hun kunde desværre ikke komme selv. Fru von Eichbaum tog Blomsterne og takkede: det var saa kønt af Frøken Brandt.
Dagens Ord