United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mourier, der var rød og blussede, slog sin Haand ned paa Fru von Eichbaum og sagde: -Her er s'gu rart. -Kære Mourier, sagde Fru von Eichbaum smilende: det er saa let, naar man kun er i sin egen Kreds. De var færdige med Urfuglen, der var en Present fra Fru Mourier, og Hr. Christensen iskænkede Portvinen.
Moderen trykkede deres Haand, én efter én. Pigerne skævede hver til sin Present, og de gik videre igen. Bagest travede Jens Røgter. Hans Bukser hængte bagtil saa sørgmodigt, som var han til Kondolence. Naar de var vel borte allesammen, skyllede Moderen sine Hænder i Dammen. Tine var oppe for at hente Chokoladen. -Kære Børn, lad os faa den straks, sagde Moderen: saa er det overstaaet
Han laa sammenkrøben i Sengen, rød i Hovedet, med Hænderne krampagtig knyttet om Tæppet. Stella saa længe paa ham, hun studerede hvert Træk i hans Ansigt, hver Fold. Drengen drejede Hovedet og sukkede. Stella lagde Tæppet til Rette om ham, lettede Lyset en sidste Gang. Da hun saá op, faldt hendes Blik paa et Kristusbillede, som hang over Sengen, en Present af en gammel Barnepige.
Erik fortalte, at Lampetterne var fra Venedig men al Forgyldningen var gaaet af de var helt brune. De var Present fra en Doge. En Doge? Ja saa gamle. Marie gik hen til Vinduet og faldt ned i en Stol. Hun skrev i Tanker sit Navn i Støvet i Vindueskarmen; ingen af dem talte. Saa sagde hun: Hvor her er kvalmt, og Erik slog Vinduet op. Udenfor laa Haven mørk.
-Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, hvorfor bærer De ikke Flor? -Flor? -Ja har jeg ikke læst, at Charlot er moderløs, min Herre. Da Hr. Dupont rejste, havde han Flor om Hatten. Hr. Theodor Franz bragte Charlot en Present. Det var et Tøndebaand med hans Navnetræk. Han havde det med i Kupeen. Hr. Theodor Franz blev i Paris. Det var et Princip. Han holdt sig altid tilbage.
Den slanke Tjener bragte fjorten meget smaa, graverede Glas paa en Krystalbakke, som han, bukkende, rakte frem mod Grev Eck som den første. -Det er Tokayeren, sagde Grev Eck, der havde taget et Glas. -Ja, sagde Hans Excellence. Det var en ældgammel Vin, af hvilken Huset havde ejet atten Flasker, en Present af en afdød Prins af Philipsthal.
Og ganske forpustet under Ellens Blik, der blev ved at hvile ved Smykket paa hendes Bryst, sagde hun: -Jeg har faaet det igaar. Ellen var meget bleg. -Det er en Present ... af Deres Papa. Uden at vende Øinene bort, drog Ellen Veiret dybt: -Mademoiselle har misforstaaet Papa. Strakte Haanden frem og sagde: -Tag det af.
Dagens Ord