United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ministeren fortalte, at han i sin Tid havde været Medlem af en østrigsk Kommission i Hertugdømmerne og, da Hans Excellence kom til, sagde han: -Jeg var ogsaa i Slesvig forrige Aar forrige Sommer i Flensborg og paa Dybbøl. -Stederne virkede, sagde Grev Clary lidt langsommere: ret sørgmodigt paa mig.
Jeg vil forsøge paa at blive det ... smilede han sørgmodigt tilbage Men Du svarede mig ikke paa mit Spørgsmaal ... Jo, skyndte hun sig Sofie er naturligvis meget nedslaaet; hun mener jo ikke, at hun kan leve noget andet Sted end her ... Men de andre tager det roligt. Og Du selv, Line?
»Ja bare Gamle vilde tale«, tænkte jeg, »saa skulde Corpus Juris faae en Prædiken, som han længe vilde mindes.« Men Gamle talte ikke; sørgmodigt lod den Hovedet hænge ned, ligesom den vilde sige: »han er nu een Gang uforbederlig, saa det kan ikke hjælpe, at jeg spilder mine Ord paa ham.« Og Gamle gik ganske langsomt med ludende Hoved som En, der tænker nøie efter.
A sad selv op i Sengen og saa paa, te de blev tagen.« »Akke-ja«, sukker Konen, »det var retten en strænge Tid.« Manden sidder og nikker. »Nu er der kuns den ene lille Taa tilbage«, siger han. »A er jo hel Krøvling, ja saamænd.« Han ryster sørgmodigt paa Hovedet og skynder sig i Lag med Garnet som for at glemme de triste Tanker fra Sygelejet.
Et mildt, sørgmodigt Ansigt med store Øjne var bøjet ned over ham. Inde i Salen lød Applaus'en endnu. Han vidste ikke hvorfor, men pludselig slyngede han Armene om den unge fremmede Mands Hals og knugede sig op til ham. Den unge Mand blev ved at klappe hans Haar. -Pauvre enfant mon pauvre enfant. Det var en Kritiker ved et stort Dagblad. Han kom hver Dag og hentede Charlot ud at spadsere.
Karl og Kate var begyndt at pludre Fransk, men paa én Gang bøjede Karl sig frem deroppe talte de endnu om Grib Skov og løftede sit Glas: -Frøken Brandt, sagde han. Ida fo'r sammen og hævede knap sit Blik. Saa drak hun. Men Karl blev siddende et Øjeblik helt aandsfraværende. Der var kommet noget saa sørgmodigt i hans Øjne.
Emmanuelo de las Foresas Knebelsbart hang sørgmodigt, naar han var søvnig. -Men det er snart forbi det gaar ikke mer ... Man vil ha' Fribilletter, man gaar kun paa Fribilletter.
Moderen trykkede deres Haand, én efter én. Pigerne skævede hver til sin Present, og de gik videre igen. Bagest travede Jens Røgter. Hans Bukser hængte bagtil saa sørgmodigt, som var han til Kondolence. Naar de var vel borte allesammen, skyllede Moderen sine Hænder i Dammen. Tine var oppe for at hente Chokoladen. -Kære Børn, lad os faa den straks, sagde Moderen: saa er det overstaaet
At tale to Sprog og veksle Guld med Kobber ... Han taug og blev ved at gaa med Hatten i Haanden. Bedrøvet som før sagde Ellen: -Og nu, Holm, hvad nu? Er De nu lykkeligere? -Lykkeligere? ... Nei ... men nu kan vi idetmindste ikke være Venner ... Ellen rystede paa Hovedet og gav sig til at tale langsomt og sørgmodigt.
Næ-i ... Gør det meget ondt i dit Hoved? Baronessen nikkede uden at svare. Hun sad og stirrede ud for sig med Hænderne slapt hvilende i Skødet. Karen satte sig ved Siden af hende og tog hendes ene Haand og kærtegnede den. Af og til saa hun sørgmodigt og hjælpeløst op paa Moderen. En Dør borte i Huset slog smældende i, og Baronessen for sammen og gyste. Men Mama dog! sagde Barnet.
Dagens Ord