United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Men hun ri'er s'gu godt, tænkte han og nikkede. Han hvislede ud gennem Tænderne; han havde en mærkelig Signalhvislen, som kunde høres saadan noget som en halv Fjerdingvej og Ida, der skred foran, gik langsommere, til han naaede op til hende: det var ligesom han trængte til at tale lidt med hende. Men han sagde ikke andet end: -Hun ri'er s'gu godt.
-Ja, vil Fruen synge alene, sagde Mandfolke-Marie, der hele Tiden græd stridt uden at vide det. -Ja, sagde Moderen. Og uden at tage sine Øjne fra Træets Lys, sang hun halvhøjt hun alene, medens de Alle gik endnu langsommere: Glæden er Jordens Gæst idag Med Himmelkongen den lille, Du fattige Spurv, flyv ned fra Tag Med Duen til Julegilde!
Først spidsede den Øren og lagde dem tilbage for at høre, hvad Corpus Juris havde at sige Andrea Margrethe. Dernæst begyndte den at gaae langsommere for ligesom bedre at høre efter, nu rystede den paa Hovedet for at tilkjendegive sit Mishag, ja tilsidst begyndte den at pruste, ganske som Gamle pleier at rømme sig, naar han vil begynde en Tale.
-Svært, saa vi bygger Façader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa' ud over Fortovsstrømmens mange Hoveder. -Vi kalker vore Grave, sagde Lange. Paa Østergade blev Strømmen langsommere. Man drev afsted i Lyset, Skridt for Skridt, lunt, som i sin egen Stue, kiggede og hilste med Nik og vendte sig.
Men for hvert Skridt her, som førte mig nærmere til Afgjørelsen og der var ikke mange ialt blev min Gang langsommere, og gik helt i Staa, da jeg saae de nederste af Stentrinnene, som nede fra det smalle Engstrøg førte op til Huset. Ved den mindste Bevægelse maatte jeg nu vente at se Hus-Hjørnet med det fremspringende Tremmelysthus komme frem bag Kronen af et Frugttræ i Nabohusets Have.
Hun tav igen et Nu og sagde saa langsommere: -Det tror jeg. -Fortsættes frem mod hvilket Maal? -Maalet? Maalet er, at der skal avles. -Og hvorfor? Moderen saa ud i den tomme Luft: -Jeg véd det ikke, sagde hun: -Er der ikke Billioner af Stjerner? De fuldbyrder vel Maalet. Hun tav lidt. Saa sagde hun: -Horfor, Fritz, er Menneskene saa forfængelige?
De begyndte at køre, og i hastigt Trav rullede de ad Alleen ud paa Landevejen, gennem Dalen. Uvejret var lige hørt op. De mørke Skyer rullede sig bort over Højderne som et stort Klæde. Himlen var dybblaa, saa fuld af Stjerner. Vejen bugtede og løb langs med Floden. Let Damp stod op af Strømmen. Det mørke Vand saas ind mellem svajende Pile. -Kør langsommere, sagde Maria Carolina.
Og hun begyndte at gaa langsommere og ganske langsomt, med Hovedet bøjet og Øjnene ned i Jorden. Hendes Højheds Pande brændte. Det at #tænke# var Maria Carolina saa uvant; det var som en stor Smerte. Hun steg højere op, opad Trappen, til den øverste Terrasse. Hun gik nogle Skridt og standsede. Aftenen var halvvejs maanelys.
Han har et Program, men det bunder til syvende og sidst simpelthen i den frie, demokratiske Republik, gjennemført ud i alle dens Konsekvenser. Han vil fare med Damp, hvor de andre Republikanere ønsker en langsommere, gradevis Udvikling, men deres Endemaal er ikke forskjelligt.
Hun kunde ikke faa Døren lukket op og hun sagde: Ida, hjælp mig. Ida rejste sig og lukkede Døren op. Sid her, sagde Frøken Kjær og trak hende ned paa den lille Puf. -Saa, sagde Qvam, nu er Belysningen gunstig. De begyndte at synge igen, maaske lidt langsommere med Ansigterne vendte mod de glødende Kul.
Dagens Ord