United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og saa var Karen kommen frem med to Cigaretter, som hun havde tilvendt sig inde i Moderens Toiletværelse, og dem havde hun og Clara tændt og dampet paa. Kaninen fik ondt, bare hun tænkte paa Tobak. Straahytten laa, som sagt, nede for Enden af den lange Bøgeallé, der hvor Skov og Have gled over i hinanden.
Herluf legede rundt om Dammen, og ovre paa den anden Side krøb han op paa Stakittet og holdt sig fast: Ude paa Engen vadede Landsbydrengene i Aaen med deres bare Ben og langt borte laa »Fa'ers Skov« til han faldt ned og skraalte, og Barnepigen satte i med et: Naa saa ... og fik ham samlet op.
To Døgn var gaaet over ham, og det var bleven hans Skæbne at trække sin Hest efter sig i en haabløs Skov om Natten og i bidende Kulde; hans Liv var nu saadan. Ved Midnatstid fandt Axel et Hus i Skoven, hvor han fik Nattely. Men i dette Hus blev Axel; thi Brændehuggerens Datter var dejlig. Kese hed Manden, og hans unge Datter hed Magdalene.
Hist vogter Hyrden Kvæg og Korn; Et Hundebjæl, en Lyd af Horn Er alt hans Spil; Men hør blot til, Hvor smukt den Skov ham svare maa. Derpaa." "Ak, see, hvor speileklar og glat Den Sø dog er i Lave sat...." De Forrige. Baronen. Hvad Djævlen er dette for en Kvinkeleren? Jeg troer sandfærdig, du holder Concert og Assemblée her i Haven, i Stedet for at tage imod de Gjæster, som komme til Gaarde.
Det vor som en fjern Brand over Skyerne; foran dem laa Eng og Aa og Gaarde og »Fa'ers« Skov. Fru Berg saa' frem derover, længe, længe; græde gjorde hun ikke mer, stod kun bleg og stille. -Mo'er, sagde Herluf og trak i hende, men hvorfor maa vi rejse. Moderen rørte sig ikke: Fordi Fjenden er over os, sagde hun. Og Herluf stod stille, ligesom den Gang, han havde været i Kirke.
Mens Madam Madsen uafladelig sad og bevægede Læberne og Ida havde boret sit Hoved ind under Moderens Arm, og det lynede igen. De saá en Rytter sætte ind ad Avlsporten og en Mand i Kappe kom løbende over Pladsen. Det var Skovrideren, der kom fra "Fruens Skov" og ikke turde ride videre for Dyret....
Han saa næppe hvor han gik eller hvorhen han kom, han hørte kun den drillende Summen foran sig, og over Indhegning, Stok og Sten gik det til han kom ud i den store Skov, der stødte op til Slavehandlerens Baraklejr. Manticora'en hvilede sig et Øjeblik paa Jorden, og som en Indianer paa Krigsstien sneg Jægeren sig ind paa den, da vips et Spring, og den var væk igen.
Igjennem den ensomme, forblæste og dengang endnu vantrevne Skov, hvor vi, da det begyndte at mørknes, vare bange for at fare vild, naaede vi endelig, over en Time efter Solnedgang, Landsbyen, hvor Alt var gaaet til Hvile, og vi maatte banke Folk op for at se at faa Nattely; thi der var ingen Kro paa Stedet.
Det var som al Naturen udstraalede Friskhed og Vellugt, baade Skov og Jord. Maria Carolina bøjede sig langt ud af Karnappen. Kastellanen havde ventet lidt foran Porten; nu slog han den i og vendte tilbage over Gaarden. Maria Carolina hørte efter Sangen dernede. Den blev svagere, og den døde bort. Der blev stille ude i Natten. Hendes Højhed vendte sig forskrækket.
Hun lagde Armene op om Maries Skulder: Man er saa tung i Hovedet, sagde hun. Hun standsede ved hvert tredje Skridt og saa' ud over Markerne og over mod Skoven. Det var som Solen lagde Lys paa hvert eneste broget Blad. Katinka vilde hen til Perronlaagen. Hun stod lidt og lænede sig: -Hvor den er smuk, sagde hun, vores lille Skov.
Dagens Ord