United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var iøvrigt særegent for Frøken Stines Kjoler, at de altid saa' ud, som var hun vokset fra dem ved Haandleddene og forneden. Fruens Fødselsdag var ud over de lovbefalede Ferie- og Festtider den eneste Dag, hvor Frøken Stine tog sig fri. Hendes Gave var en Flaske Eau de Cologne, som Moderen bagefter i Stilhed heldte paa to Smaaflasker og bortskænkede i Borgestuen.
Marie listede ind. Katinka blev liggende lidt: -Er det Dem, sagde hun. -Ja, Fruen ku' gerne komme lidt op og sidde i Solen, sagde han, ved Middagstid.... Katinka svarede ikke straks. Saa tog hun Maries Haand: -Tak, sagde hun. De er saa god, Marie. -Hvor Fruens Haand brænder.... Katinka havde Feber om Natten; hun laa med skinnende Øjne og sov ikke. Men hun vækkede først Marie henimod Morgen.
Hendes Hænder gled ned fra Bogen, og stille, stirrede hun, i Spejlet, ind mod sit eget Billede, som hun ikke saá. -Ja, sagde hun ud i Luften og rejste sig: det maa være. Selskabsdamen bankede igen og spurgte, om hun ikke skulde hægte Fruens Kjole. -Tak, jeg er færdig, svarede Moderen. Selskabsdamen saá paa Tusindfrydene: -Men skal jeg dog ikke fæste Blomsterne? sagde hun.
Tine laa ned paa Knae med Hovedet mod Fruens Brev. Hun maerkede noget varmt mod sine Haender: det var Ajax og Hektor, som havde lagt sig paa Taeppet. De slikkede hendes Haand. Det var Hans Hojaervaerdighed Biskoppens Vogn, som kom frem for Skolen. Han vilde blot se til gamle Bolling.
-Hvad er det dog? hviskede Baronessen, der stod op, med Thepotten, som pludselig begyndte at ryste i hendes Haand. -Nej, bliv, hviskede hun til den anden Datter, der vilde rejse sig. -Hvad er det for Kød, spurgte Hans Excellence og stak med en Gaffel, han havde taget fra Fruens Tallerken, over mod et Fad, fyldt med rødt Oksekød. -Det er Oksekød, Onkel Hvide, sagde Datteren.
Nils Uldahl satte sig øjeblikkelig i telefonisk Forbindelse med Kragholm og Hvidgaard. Og de tre Slægtninge besluttede at køre sammen over til Onkelen og at tage Isidor Seemann med for at have juridisk Hjælp ved Haanden, om fornødent gjordes. Op ad Formiddagen mødtes de fire Herrer derfor igen paa Havslunde. Og efter en kraftig Frokost kørte de af Sted i Fruens Landauer.
-Aa Gud for Skovrideren, blev Sofie ved, mens hun fulgte Tine: han var inde i Deres Kammer for at sige Farvel til Fruens Billed' Sofie jamrede hojt det er det bedst' af alle Billeder det ligner bedst af alle Billeder der var han ind' at si' Farvel da han drog ud.... -Tag nu her, Sofie, sagde Tine, der oste Maelk op i Tallerkenerne, som Sofie skulde baere rundt.
Jørgen . Ja, naadige Herre! Baronen . Hvorfor sagde han mig ikke det strax? Jens Hansen har jo tjent her paa Gaarden i salig Fruens Tid. Niels . Jeg tænkte, Tyv var Tyv, hvor han saa havde tjent. Baronen . Han kan beholde sine Tanker hos sig selv. Hænger det saaledes sammen, saa har han Uret og Skriveren Ret. Han skal vel være strix, men der er Maade med Alt.
Men det var, som Fruens Haand med de mange Ringe havde tynget hans, og han løsnede den, mens han lukkede Øjnene. -Det er jo Sygdoms Gang, sagde Fru Brandt og glattede Lagenet; Brandt laa stadig og tog i det med sine magre Fingre. -Men jeg vilde gerne tale med Løjtnanten, sagde han. -Ja, ja, sagde Fruen, der følte ned om hans Ben, som var kolde op over Knæene.
Det var paa Herregaarden Havslundegaard sen Eftermiddag i September. De fire Søstre stod skjult bag Gardinerne oppe i Fruens store Soveværelse paa første Sal og kiggede ud: Han kan det ikke! Han gør det ikke! sagde Anna, der imod Sædvane var Fyr og Flamme. Jo, Du skal se, han gør det! nikkede Charlotte. Jamen han kan da ikke ... for Mors Skyld!
Dagens Ord