United States or Pakistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Aa Tak, Tine, De er god, sagde Fru Berg og skuttede sig lidt i Sengen. -Og saa lukker De nok et Vindu op, Tine, bad hun og nikkede, mens hun puttede sig under Taeppet. Fru Berg elskede at faa det sidste Blund med den friske Sommerluft hen over Sengen. Mens Tine stod og lagde Kringlen, kom Skovrideren hjem gennem Gaarden og stansede foran Kokkenvinduet.
Tine horte vist ikke rigtig der var altid saa mange Ting, som skulde huskes lige i de sidste Timer for Skovrideren han kom, og Afdelingerne drog jo altid ud og kom hjem, og der var saa laenge sagt, at nu kunde de ventes : -Hvor skal De ud? spurgte hun kun. -I Nr. 2, sagde han hastig, og en staerk Rodme slog pludselig op i hans Ansigt.
Det var saa godt og trygt, naar Skovrideren var hjemme. Andre Aftener, naar han var ude, kunde hun saa tidt blive bange, saa dumt bange mellem alle de mange Mennesker, som sov og drog Aande her oppe og nede; det var, som om Huset selv blev levende, syntes hun, det dode Hus. Og Skovrideren, han var "derude", og man vidste ingenting. Men nu var det trygt, iaften var her stille og trygt ...
Hun aabnede Doren til Dagligstuen og hastig veg hun tilbage. Skovrideren sad ved sin Lampe og skrev. Hun sagde til sig selv til hvem, og dog led hun ikke mere. Sagte gik hun tilbage til sit Kammer. Gaaende op og ned og undertiden pludselig stansende som vilde hun besinde sig eller blot fange en eneste Tanke samlede hun alting sammen, Stykke for Stykke, som En, der bryder op og skal rejse.
Og gamle Bolling, der sad med foldede Haender og ikke horte, hvad de andre sagde, men plejede sine egne Tanker: nu var der tretten kaldt ind her i Sognet, havde han talt sammen gamle Bolling sagde: -Ja, ja, Guds Vilje ske, sagde han og rejste sig. De Gamle skulde hjem: Tine vilde jo dog blive og vente paa Skovrideren.
Hun blev ved at staa bag Bordet og smile, som saá hun Henriette for sine Øjne gaa dér i Sløret og slaas med alle Svogrene af bare Glæde. -Ja, det var nydeligt, sagde Skovrideren igen. -Tænker Du paa Bordet? spurgte Moderen. -Jo, Mo'r. Bordet var færdigt, og Fru Brandt sagde hun holdt sig ved Stolene for at komme over Gulvet, men brugte ikke Stok : -Ja, jeg vidste jo ikke, om vi turde vente Dem.
-Men Skovrideren er kon, sagde hun, Skovrideren er kon ... Det endte Madam Bolling altid med, hvormange Mandfolk der saa var paa Tale. Fangels korte op om Krolaengen og holdt Mellemmadskurvene op foran Skolevinduerne; De skulde til Lille-skoven bare et Trip. -Saa de farter, sagde Madam Bolling, saa de farter. Ja, Gud ske Lov, ja, Gud ske Lov. Det er jo osse ret et dejligt Land.
Hun stodte den trange Luft ud af fulde Lunger: Vinduet maatte op; men det var spigret. -Hvem sidder dog for spigret Rude nu? sagde hun og fik Sommene bort med et Par rappe Haender. Saa ! Den friske Luft kom ind og Lugten af den unge Jord. Tine blev staaende ved Vinduet Signalerne lod saa grant og kaekt under den lyse Himmel. -Idag kommer Skovrideren hjem, sagde Tine langsomt og halvsagte.
Selv Munden stansede tilsidst paa Madam Bolling hun var helt forknyt og sad rokkende hen ligeoverfor Bolling paa den anden Side af Sengen. Saa taenkte hun pludselig paa Skovrideren: til ham kunde hun gaa. Han havde da "Magten over Tine" ja, til ham kunde hun gaa. Og hun lod alting staa og gik hun vilde strax derned. Hun tog kun et Sjal over Kappen og gik.
Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... -Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: -Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. -Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade med. Ida, der gik og dækkede igen, sagde: -Og saa var der jo Brudepiger. -Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene.
Dagens Ord