United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Duroc gav et Raab fra sig som en Jæger, der ser Vildtet springe op lige foran sig. Fyren syntes ganske at have mistet Besindelsen. Hans Øjne lynede, og hans Ansigt blev dødblegt og fik saa haardt et Træk om Munden, at Bonden forskrækket veg tilbage. Jeg kan se ham endnu, som han bøjede sig over sin brune Hest og stirrede vildt paa de store, sorte Taarne.
Aa, jo ... Et gammelt Arvestykke , der skal gaa i lige Linje! Næ, Gu' har man ej! Du saa jo da, at Kongens Foged ... begyndte Frantz. Nils's Øjne lynede: Hold Kæft! sagde han Stokken er min , og det vidste den gamle Æsel godt, derfor slap han den aldrig af Hænderne ... Hold lidt, Lars! Lars holdt Hestene an; man tændte en Cigar; og Snakken begyndte igen.
Lidt efter lagde han sig tavs i Seng. Det lynede, gul og grøn Ild straalede ind i Stuen; Niels rykkede Skindene over Hovedet, de saa ham ligge med Knæene op mod Hagen som et Barn i Moders Liv. Og Skra skra, der kom Knaldet saa frygteligt bedøvende, som var det Himlen, der brast ned. Mon det var saadant et Tordenskrald, der var bestemt til at blive den sidste Lyd, Mikkel hørte?
Men da der fremdeles intet Svar kom, gik hun atter ned i Gaarden, hvor Frøken Sofie stod og ventede. Han lukkede naturligvis ikke op for Mor? Nej ... Den unge Piges Øjne lynede: Bare det var ham , der var død! sagde hun. Men Sofie ... Ja, det siger jeg! Saa kunde vi andre da leve i Fred! Forvalter Larsen kom gaaende nede fra Ladegaarden.
Schrøder stod om Aftenen helt nede ved Vejen for at se efter Vognene; for det lynede allerede nede bag Bræstrup, og Fru von Eichbaum var altid saa ræd ved at køre og nu endda, der kom Uvejr til....
Frederikke rødmede: Nej, ikke mere ... Det vil jeg ikke mere ... Charlottes Øjne lynede: Saa siger jeg til Mor, at Du løber og spiller Kæreste med Elev Jakobsen! Pyt! Hvad tror Du, jeg bryder mig om det ! Den anden slog øjeblikkelig om: Kom ...? bad hun ydmygt og strakte Armene frem. Nej , siger jeg jo! Og ud fôr Frederikke af Værelset ... Klokken var tre.
Han var jo hos Borgmesterens i Søndags! bruste det ud af ham, og hans Øjne lynede. Ja, det er sandt, det var han jo ogsaa! Det havde jeg rent glemt! smilede hun. Atter følte Baronen sig halvt afvæbnet; han var jo ikke videre bevandret i den ædle Forstillelseskunst. Hvorfor har du ikke fortalt mig det før? mumlede han.
Mens Madam Madsen uafladelig sad og bevægede Læberne og Ida havde boret sit Hoved ind under Moderens Arm, og det lynede igen. De saá en Rytter sætte ind ad Avlsporten og en Mand i Kappe kom løbende over Pladsen. Det var Skovrideren, der kom fra "Fruens Skov" og ikke turde ride videre for Dyret....
De fik ikke talt ud, før det lynede igen. Glimtene kom fra to Sider, som brudte, lysende Straaler, og de saá Sletten, hvor Kvæget flygtede i store Kredse, og hele Himlen, hvor de sortrandede Skyer ligesom Stridsvogne rullede op imod dem. Ingen talte mer; kun Frøken Rosenfeld, der sad med opmærksomt fremstrakt Hoved, hviskede stille: -Hvor det er dejligt, hvor det er dejligt ...
Dagens Ord