United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er mig ... græd Stemmen. Hvad for en mig? Lisbeth ... den nye Gaasepige ... Hvor er Rikke? Jeg ... véd ... ikke ... hulkede Barnet. Hun ligger ovre ved Forvalter Larsen! raabte saa en raa Mandfolkerøst i Sengen ved Siden af. Der render hun over hver Nat, naar hun ikke er ovre hos Dig ! sagde en anden. Gaa Du dér over og hent hende, Nils Fallit! grinede en tredje.
Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab, Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved Landbohøjskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske Nomenklatur; for denne værdifulde Hjælp yder Forfatteren ham sin bedste Tak.
Baade Søstrene og Pigerne her siger det samme, men de bliver bare arrige paa ham og ikke bange, saadan som jeg. Frederikke sagde forleden, at det endte med, at hun en Dag slog Larsen lige midt i Ansigtet; men jeg har mest Lyst til at løbe min Vej fra ham og gemme mig.
De kan jo faa Mad hos Postmesterens? Gør som du vil! Det kommer ikke mig ved! Og Døren lukkedes, og Nøglen blev drejet om. Da Forvalteren en Timestid senere kom kørende med Herredsfogeden og Doktor Larsen, som den sidste havde beordret medtaget, modtog Enkebaronessen dem ude i Galleriet.
Hva' Fanden, sagde han du har jo dog faaet Børn før, Vilde. Jeg kan sgu ikke begribe det! Og han gik i sin Nød til Huslægen og betroede ham sine Bekymringer og spurgte ham ud, om ikke Raad fandtes. Hæ, hæ! klunkede gamle Doktor Larsen og klappede ham paa Skulderen Kommer nok, kommer nok, Hr. Baron! ... Maaske skulde vi spise lidt mindre rigeligt. Kunde aldrig skade.
Er Doktor Larsen ikke hjemme, saa hent en anden ... Men gaa ud gennem Køkkenet, og vis ogsaa Doktoren den Vej, at Fruen ikke hører noget! Oppe i Gæsteværelset laa Barnet. Herredsfuldmægtigen stod bøjet over ham. Drengens Ansigt var end frygteligere at se, nu han droges med Døden. Øjnene var lukkede, og Hænderne krampagtig knyttede.
Følget bestod kun af Hendes gamle Naade og Godsets Funktionærer, samt Doktor Larsen og Herredsfoged From. Præsten fra Syvbakke, der midlertidigt fungerede i afgangne Mascanis Sted, holdt en Tale, der vakte almindelig Beundring paa Egnen ved Indholdets fine Hensynstagen og Ordvalgets noble Diskretion.
I samme Øjeblik kastede Baronen og de to Bønder sig over ham. En Time senere kørte en lukket Vogn bort fra Præstegaarden. Lænet tilbage mod Vognens ene Hjørne laa Præsten bleg og sammensunken med bøjet Hoved og lukkede Øjne. Og paa Sædet ligeoverfor sad Helmuth og gamle Doktor Larsen.
Jeg har ikke gjort det! sagde han Jeg har ikke saameget som rørt ved Frøkenen ... jeg løb min Vej, førend det blev til noget ... jeg blev saa forskrækket for, hvad der kunde ske, at jeg rev Døren op og løb ud af Huset og lige ned paa mit Kammer ... Fruen kan sæl spørge Forvalter Larsen, for han sa'e netop: Har Du Ild i Rumpen, Jakobsen? nede i Ladegaarden, da jeg rendte ham forbi ... Men jeg sa'e ikke andet end: Hva' rager det Dem , Larsen! og rendte videre ... Fruen maa tro mig, saasandt der er en Gud til!
-Fa'er er ikke kommet hjem, sagde hun. -Larsen siger det. Vi var begge helt blege. Og fortvivlet sagde Elisabeth: Aa Gud, aa Gud hvad skal det dog blive til ... Der sker en Ulykke. Vi gik ind, og vi satte os til Bordet for ikke at skræmme Moder. -Hvor det ligner Fa'er, sagde hun. Han vil ikke ha'e Flyttedagsmad. Kræsen Junker, saa bli'r han inde.
Dagens Ord