United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hist og her rykkede selve Skovens Kæmper helt ned til Bredden og strakte deres tørstige Rødder ud i Strømmens friskende Vand; Figentræer, Acasier, Mangotræer, Copal og Dadelpalmer sendte fra deres tætte, vidtspredende Kroner, Skygge og Kølighed ud over det glitrende Spejl.

Der kom i den sidste Tid ofte denne Jagen over hende, en beklemt Uro, saa der ligesom lagde sig en klam Haand om hendes Hjerte; og Hvile fandt hun ikke nogensteds. Da hun hørte Carl, der kom tilbage, satte hun sig igen foran Ilden. -Sæt Dem her, sagde hun, De kan godt se ved Kandelabrerne, og det er afskyelig koldt ... Carl rykkede en lav Puf hen til Kaminen: Men hvad skal vi læse? spurgte han.

Men alt, hvad hun sagde, tjente kun til at hidse dem. De rykkede hende bestandig nærmere. Grossereren var halvt om halvt inde i Sofaen ved Siden af hende, de Andre bøjede sig idelig frem imod hende. Kun Birger syntes ganske sløv. Han var bleg og bevægede sig hyppigt ud og ind. Men Flyge sad med en tydelig Fornemmelse af, at det hele var en Forestilling, som hun arrangerede for ham alene.

Hans Tanker havde jo dog kredset om det, Nat og Dag kredset om Uformuenhedens Spøgelse, kredset om Tvivlen og om Angsten. Alle disse fire Aar hver Dag havde han frygtet, som et gispende Gys havde han anet, hvad der nu var sket ... Hans Tanker gled ud, men langsomt rykkede den sidste Sandhed ham paa Livet: Svaret. Han havde bedraget sig selv, bedraget sig og vidst det.

Detektiven saa i Tankerne Faderen, Greven til Hammersmith's Ansigt denne gamle, korrekte Adelsmand. »Ja, vel er det ubehageligt for Dem ...« »Mellem os sagt, Hr. DetektivGreven rykkede sin Stol nærmere og hviskede: »Har hun og jeg været lidt uenige i den senere Tid. Det skulde slet ikke forbavse mig, om hun selv er Tyven!

Ellers var det Latin og Græsk ak Gud, ja, han var virkelig meget lærd .... Minna har ogsaa gode Kundskaber det er ganske anderledes end i min Tid overhovedet Ungdommen! Men vil De ikke tage Plads, De maa dog endelig sætte Dem ned. Jeg rykkede en Stol hen til Bordet, og da jeg saae, at hun tænkte paa at byde mig Noget, skyndte jeg mig at komme hende i Forkjøbet.

Lidt efter lagde han sig tavs i Seng. Det lynede, gul og grøn Ild straalede ind i Stuen; Niels rykkede Skindene over Hovedet, de saa ham ligge med Knæene op mod Hagen som et Barn i Moders Liv. Og Skra skra, der kom Knaldet saa frygteligt bedøvende, som var det Himlen, der brast ned. Mon det var saadant et Tordenskrald, der var bestemt til at blive den sidste Lyd, Mikkel hørte?

-Ja, lille Schrøder, De maa over ... det kommer ikke i Gang, sagde Brandt, der skød Brillerne op og ned: man véd jo ikke, hvorledes de Børn skal mores. Han rykkede op i begge sine Benklæder: -Jeg tror, der er halvtreds, sagde han. -Jøsses, ja, og Schrøder tog sig til Haaret: men her ligger jeg midt i det. Schrøder saá sig rundt, der laa Gardiner paa alle Stole: Og imorgen har vi dem, sagde hun.

Hun saá slet ikke William, rejste sig et Øjeblik op for at tage sit Glas. Gerson bød hende en Knallert. William lagde som i Distraktion sin Arm paa hendes Stoleryg, og i et Sekund trykkede hun Nakken ned mod hans Haandled Saa rykkede hun Stolen ud og tog selv Viften. De dansede lidt vildt. William førte op, han havde ondt ved at holde Rækkerne, de inklinerede i ét væk og fo'r ud alle paa én Gang.

Naar de læste, rokkede de med Hovederne, saa de stødte Panderne mod hinanden; saa rykkede de i Bogen hver til sin Side, og Nina vidste aldrig, hvor det var. "Læs alene, Mo'r," sagde William. Stella læste. Hun talte altid dæmpet, meget mildt; næsten lidt nynnende læste hun.