United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa vilde Corpus Juris hjælpe ham, og ved fælles Bestræbelser lykkedes det dem tilsidst at brække Rygstykket paa Agestolen itu. »Nej veed Du hvad, Christopher«, raabte jeg, »lad Du før mig sidde hos Niels, saa kan Du sætte Dig op paa Kufferten her.« Saaledes skete det da, og vi rullede afsted.
Ved Bordet var Samtalen temmelig træg og intetsigende. Men da Vognen rullede afsted med os, trykkede Minna sig magelig til Rette i Hjørnet og sagde: Se saa, Harald! nu maa du fortælle mig, hvordan det er gaaet dig i disse Aar Alt muligt løst og fast. Jeg efterkom Opfordringen, saa godt jeg kunde.
Derefter gik Dokumentet videre gennem den tavse Forsamling. Major Dyson var den sidste. »Det koster vel nok mit Hoved«, sukkede han, »men vi maa jo, vi maa jo « Obersten tog Dokumentet og rullede det sammen i en tynd Rulle. Saa greb han sin Stok.
En anden havde en Rulle Papir i den fremstrakte Haand ligesom en Kommandostav. Prinsesse Maria Carolina rullede et Gardin op og betragtede Billederne længe. De var nylig malet op, og de grelle Farver skinnede. Hun saa' paa Ansigterne. De havde alle samme Udtryk; med tom Parademine stod de der, midt i deres Fløjel, stive og livløse. Hendes Højhed sukkede.
Men siden blev her hendes Yndlingsplads, og hun kunde sidde Dag efter Dag der bag de aabnede Døre; hun læste eller arbeidede; eller hun lænede Hovedet tilbage, og hendes Blik fulgte Træernes Skygge over Plænerne, og de lette Sommerskyer, naar de drev. Men en Dag lod hun Dørene lukke og rullede Persiennerne ned.
Langt borte hortes en Vogn, hvor de sang; den kom naermere og rullede forbi: Danmark, dejligst Vang og Vaenge, lukt med Bolgen blaa, hvor de tapre danske Drenge kan i Leding gaa.... -Tine, lod det nedefra, med en daempet og langt udtrukken Rost for ikke at vaekke Bolling, der sov: Horer du? -Ja, Mo'er. -Det var Skovriderens. -Ja, Mo'er.
Forgjæves vare mine Bønner og Forestillinger, forgjæves bad jeg om en eneste Dands endnu, blot een eneste lille bitte Dands, den skulde ikke vare mere end eet Qvarteer, kun ti Minutter, kun fem Minutter, forgjæves, Præsten var ubønhørlig. »For idag«, sagde han, »har jeg som hin spartanske Konge ladet Loven sove, men begynde vi nu atter at dandse ind paa den næste Dag, saa kommer Loven til at sove i to Dage, og saa var den istand til at falde saa dybt i Søvn, at den aldrig vaagner mere op igjen.« Saa rullede Vognene frem for Døren.
Og nu ere fem og tyve Aar rullede henover »Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard«. Det har for denne Fortælling været glade og lykkelige Aar: den havde ingen polemisk Braad og vakte derfor heller intet Anstød. Fra dens første Fremtræden har Lykkens Solskin hvilet over den, og overalt, hvor den kom frem, fik den en blid og gunstig Modtagelse.
En efter en korte Vognene hjem med deres sovnige Gaester. -God Aften, hilste Kusken daempet. -God Aften, svarte Tine. Og Gaesterne nikkede halvt i Sovne, mens de rullede forbi. Tilsidst gik Tine op; Foraeldrene var allerede i Seng.
Han saá ubestemt ud i Rummet, mens han sagde: "Jeg kommer for ... kommer for ..." Men saa standsede han. Etatsraaden rømmede sig og flyttede sig lidt i Sædet "kommer for" "Jeg er i Pengeforlegenhed," sagde saa William. Etatsraaden rullede umærkeligt sin Stol lidt tilbage: "Det hænder unge Mennesker," sagde han smilende. William ventede med Øjnene fæstede paa Gulvet.
Dagens Ord