United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thi var han først kommen derud, saa kom han næsten aldrig ind igjen, for han vidste ikke, hvad han skulde sige. En Gang blev han staaende et helt Qvarteer og saae paa Andrea Margrethe, indtil Præsten fortalte ham, at slig »stum Tilbedelse« var ikke tilladt. Da nu Panterne skulde indløses og Dommene afsiges, fik jeg pludselig en Idee.
Corpus Juris foer i Veiret: »Hillemænd, Klokken er over et Qvarteer til Syv; op, Christopher! op, Nicolai!« Jeg for mit Vedkommende havde mere Lyst til at blive liggende i Sengen og synge: »Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land« men der hjalp ingen Kjæremoer, jeg maatte op af Sengen.
Ja hvis De ikke selv sagde det, saa vilde jeg have ondt ved at troe, at det samme Menneske, der for et Qvarteer siden raabte og skreg herinde, saa jeg frygtede for, at min stakkels Præstegaard skulde falde sammen over Hovedet paa os, at han nu sidder og seer saa mørk ud som Hannibals Skygge blandt Carthagos Ruiner.« Jeg svarede Intet, men sad og pillede paa min Uhrkjæde.
»Aa jeg bryder mig ikke om at dandse.« »Det var altsaa nødtvungen, De dandsede forleden Aften? Stakkels Nicolai!« »Jeg har desuden en daarlig Fod.« »Den Sygdom er kommen pludselig over Dem, for et Qvarteer siden feilede De jo ikke Noget.« »Der er heller ikke flere Damer tilovers.« »Hvad kalder De da det Hvide, der sidder henne i Sophaen?
Andrea Margrethe stod tæt ved Siden af mig, med den ene Haand støttede hun sig til min Skulder, med den anden holdt hun fast i et gammelt Hampereb, som hang paa Væggen. Bagved os sadde alle Hønsene i tætte Rader og stirrede forbausede paa os, medens Ænderne laa nede paa Jorden, skubbede til hverandre og smaasnakkede om, hvad der vel havde bevæget os To til at søge vort Qvarteer inde hos dem.
Alt som vi kjørte, bleve disse Tanker mere og mere levende hos mig, en Række liflige Billeder stege frem for min Sjæl, og tilsidst maatte jeg give mine overstrømmende Følelser Luft, jeg sang derfor af mine Lungers fulde Kraft: »Paa Landet i den stille Vraa Studentens Ankomst er en Fest, Men, smukke Glut, pas bare paa, Han bliver Dig saa dyr en Gjæst, Du gjerne ham vil beværte Om lidt han be'er, Men tager meer, Indtil i dit aabne Hjerte Fundet han har sit Qvarteer.«
Forgjæves vare mine Bønner og Forestillinger, forgjæves bad jeg om en eneste Dands endnu, blot een eneste lille bitte Dands, den skulde ikke vare mere end eet Qvarteer, kun ti Minutter, kun fem Minutter, forgjæves, Præsten var ubønhørlig. »For idag«, sagde han, »har jeg som hin spartanske Konge ladet Loven sove, men begynde vi nu atter at dandse ind paa den næste Dag, saa kommer Loven til at sove i to Dage, og saa var den istand til at falde saa dybt i Søvn, at den aldrig vaagner mere op igjen.« Saa rullede Vognene frem for Døren.
Dagens Ord