United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stop hende! raabte Karen til Proprietærfrøknerne, som følte sig betydelig generte ved at være Gæster paa Slottet. De stod og pillede ved Stadsen og rettede hviskende paa hinandens Baand og Blomster. Karen! advarede Kaninen ikke for vild! Men Karen tog fat i hende og svingede hende rundt et Par Gange, saa at hun var ved at miste Vejret.
Lang Tid efter var der ingen af os Børn, der spiste andet end bar Mad, vi var saa bange, han skulde have rørt ved noget af det, vi skulde have. Vi pillede det af og gav vor Hund det, indtil Mor en Dag saa det, og vi fik Klø. Han er en underlig Mand. Men jeg tror, han er lykkelig. Aldrig et Øjeblik kastes der den mindste Skygge af Tvivl ind i hans Sjæl. Livet er for ham evigt, Døden slet ingenting.
Nina vilde ikke gaa ind til Sofie igen. Hun stillede sig hen ved Maskinen, gav sig til at vaske et Par rene Kopper af. "Men han har maaske slet ikke sagt Klokken otte," sagde Sofie. De ventede igen. Nina var gaaet ind, hun sad atter ved Klaveret. "Hvis han nu ikke kommer," sagde Sofie sagte. Nina svarede ikke, sad og pillede ved Lyset, hun havde røde Pletter paa Kinderne.
Ved Kaffen havde Erkehertuginde Elisabeth staaet et Øjeblik i en Vinduesfordybning. Maria Carolina gik hen til hende. Erkehertuginde Elisabeth smilede, og de stod lidt ved Siden af hinanden og pillede ved den samme store Plante. Saa tog Maria Carolina Erkehertuginden i Haanden: -Tror De nu det kom paa tysk stakaandet og bevæget at De bliver lykkelig? sagde hun.
Stormen havde revet Barbérskiltet løs paa Huset ligeoverfor, saa Messingbækkenet klaprede mod Muren. Det tog paa med ujævne Rusk i Regnen ... Stella gik tilbage til Vuggen. Aage saá paa hende og smilede ganske svagt, hans Bryst gik heftigt op og ned, de smaa Hænder pillede krampagtigt ved Vuggekanten. Han begyndte at blive blaa i Ansigtet.
Hun læste søvnigt nogle Vers; naar hun blev rettet, sad hun og legede med sine Fingre. -Jeg ved ikke, om ma petite hører efter, sagde Mademoiselle. Ellen svarede ikke, blev bare ved at læse. Mademoiselle tog nervøse Tag til Haaret, sagde: -Nei De forstaar ikke Skønheden. Ellen pillede. Kan De det udenad.
Hun pillede med sine røde, kluntede Fingre ved Forklædebaandene, og Tæerne i de nøgne, graa Strømpefødder bevægede sig nervøst under det stumpede Skørt. Jager Pastoren mig væk? spurgte hun trodsigt. Nej! sagde Præsten. Du skal faa Arbejde; det har jeg jo sagt! Men jeg vil være fri for dit evige Prelleri for Penge. Du faar den Løn, du har fortjent; og maa være glad til, at jeg beholder dig.
Vifterne fløi frem og tilbage, og man plyndrede ubarmhjertig Opsatserne for deres Rosenflor. Ellen lænede sig tilbage i Stolen og trak sine svenske Handsker op paa Armene; Greven lukkede Armbaandene igen; lidt fortumlet af Støien og Maaltidet, blev Ellen siddende tilbagelænet og pillede tankeløs en Rose i Stykker i sit Skød. -Synes De? sagde hun og lo igen. Ja hvilket er det, De har.
Han sad paa Sengekanten og pillede ved Lyset. "Jeg har tænkt meget inat" Hun sukkede. Han blev ved, stadig dæmpet: "Men nu dette er sandt, maa være sandt, jeg havde ikke Kraft ellers." Nina saá paa ham, hun havde aldrig set ham saa bleg. Hun tog hans Haand. "Det var mig, der havde Uret," sagde hun.
William gik hurtigt hen til Buskettet, hvor Gerson laa. "Man kan slet ikke læse i denne Hede," sagde han hurtigt. Han stod et Øjeblik og pillede ved nogle Blade, saa lod han sig falde ned paa Græsset lidt fra Vennen. "Hvor langt er Du," spurgte han. "Aa ikke ret langt" Gerson vendte sig, saa han laa lige ud og saá op i Luften "ved Direktoriet." "Skal jeg ikke høre Dig," spurgte William.
Dagens Ord