United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den gamle Strandfoged, som selv havde faret tilsøs, gik stundesløs til og fra og smaapylrede, hans Søster, som holdt Hus for ham og havde en Søn ude at sejle, var fuld af rørende Omhu for de livløse Søfolk, hun var overanstrængt af Juletravlhed og ikke færdig med Forberedelserne, men maatte nu lade alt i Huset fare for blot at sørge godt for Ligenes Afklædning og Rensning.

En anden havde en Rulle Papir i den fremstrakte Haand ligesom en Kommandostav. Prinsesse Maria Carolina rullede et Gardin op og betragtede Billederne længe. De var nylig malet op, og de grelle Farver skinnede. Hun saa' paa Ansigterne. De havde alle samme Udtryk; med tom Parademine stod de der, midt i deres Fløjel, stive og livløse. Hendes Højhed sukkede.

Inger havde grædt, grædt, hun var saa lyksalig, og nu redte hun Axels Haar. Hun blev ved at græde, men hun græd gennem Latter. Axels Haar var koldt, hans Hoved var koldt som en Graasten paa Marken. Du har Jord og Grus i Haaret, snakkede Inger lykkelig og forgrædt. Der sidder Smaasten paa Bagen af dine Hænder. Axel vendte sine livløse Hænder og tænkte efter. Ja han havde ogsaa Jord i Munden.

Mikkel vendte sig og lænede Armene mod det kolde Tag. Susanna! tænkte han. Susanna. Og hans Hu var saa blød, at alle stumme og livløse Ting rundt om syntes at faa Aande og Hjærte. De døve Huse holdt sig stille men udtrykte idel Godhed, Stjærnerne glippede bevæget.

Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære? Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man kunne forstå, hvad der spilles Fløjten eller Harpen?

Kunde det tænkes, at de to kendte hinanden? Der forløb en halv Time inden Baaden vendte tilbage. Den havde Hunden og fem Skibbrudne ombord, der mere døde end levende blev halet op og lagt paa Dækket. "De Stakler!" udbrød Fru Weldon fortvivlet ved Synet af de tilsyneladende livløse Legemer.

Hun sad de lange Efteraarsdage dumpt tungsindig og ørkesløs i de raakolde Stuer, hvor hun ikke gad hygge om sig, og hun stirrede ud paa den snævre, livløse Gade, og hørte Bedstefaderens rallende Hoste i Rummet bag Butiken. Og fortvivlet sad hun der Ansigt til Ansigt med sit trøstesløse Liv.

Hans Excellence stod endnu, mens Stolen, til hvilken han støttede sig, rystede under Taget af hans Haand, som var selv det livløse Træ blevet levende under hans Vrede. Saa sagde han, og hans Stemme lød roligt: -Er I kommet hjem?

Og hun begyndte at dyrke sig selv, og hun besteg sin Pessinisme ligesom en Fodskammel, der løftede hende over Mængden. Langsomt blev hun sig selv nok. Vilde ikke vide noget af andre. De livløse Ting begyndte at spille en Rolle i hendes Liv. Hun elskede Komfort for dens egen Skyld, og hun blev gridsk paa hver af Tilværelsens Behageligheder. Og hendes Kærlighed til alt dette raffineredes.

Tak, sagde Ida og hendes livløse Hænder fornam ikke hans, der fattede om dem med et næsten fortvivlet Tryk. -Hun skulde s'gu gaa ind og glatte sit Haar, sagde Student Falkenberg, da Karl atter førte Ida ind. Frøken Rosenfeld havde rejst sig og Ida stod hos hende. Saa sagde Frøken Rosenfeld og tog hendes Haand: -Lille Ida, hvad vil De dog her?