United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Saa, saa!« beroligede Obersten. »Der er mange Veje at gaa, kan Du tro, for en Mand, der skal forsvare sit Land mange Veje, en lille Pige ikke kan fatte!« Han tjattede efter hende med Stokken og gik saa endelig til Bords. Næppe var de færdige med Middagen, før det bankede. Pigen lukkede op og meldte, at nogle Herrer vilde tale med Obersten. »Saa for Pokker, hvad er der nu ?«
»Oberst det er Forbrydelse!« indvendte en enlig Stemme, frygtsomt, forpint: Men Obersten smilede blot. Da alle stadig sad stille og tøvende, vedblev han: »Ja ja saa lægger #jeg# for!« Og han tog Pennen og underskrev Dokumentet med store Bogstaver. Saa rakte han det til Løjtnant Sevel, der havde gjort Indvendingen: »Naa, efter R følger vel S ?« Manden skrev tøvende og med svage Bogstaver.
Fru Dunker, der altid var febrilsk og blev støjende ved den mindste Lejlighed, for at holde Scheele i Aande var blevet ved sit om de kaffeblødte Mellemværker, og Debatten blev stadig hedere, mens Fru Canth lo, saa hun maatte holde sig i Siderne. Pludselig vendte hun Hovedet og sagde: -Hvad si'er Pless? og der blev en ny Latter, hvori selv Obersten deltog: Pless sagde nemlig aldrig noget.
Lidt hede af Varme og Vin talte de begge, i Munden paa hinanden, hver til sin Side, Kate ned til Faderen og Karl op til Obersten om Soveværelser og Heste og Centralvarme og Baase, saa det lød som en hel Duet. Ogsaa Fru Feddersen bøjede sig, optagen, frem, og der kom nogle korte og hastige Glimt i hendes graa Øjne ved Talen om den megen Komfort og de Marmor-badekar.
»Skidt med Maden!« lo Obersten og gned sig i Hænderne. »Nu er jeg ved Maalet!« Og han viftede med Stokken som med et Banner. Maggie saa alvorligt paa ham. »Far! Har Du igen været i det stygge Hus? Aa, at Du vil ... hvad #kan# Du dog have at gøre der?«
Latter og Støj slog over fra Herrernes Værelse, da Musikken holdt op. Admiralen var kommen hjem, og ogsaa et Par af de Unge havde sneget sig derover. Midt for Bordet talte Obersten om de moralske Følelser og Forsvaret.
»Dokumentet!« Obersten lo forceret. »Jamen, kæreste Mennesker, jeg har det skam ikke. Ja, det lyder lidt underligt, men jeg har det ikke. Det er bleven borte.« »Borte!« lød det i Kor, og Forfærdelse læstes i alles Ansigter. »Snak, det er Løgn! I skal ikke tro ham!« protesterede den fornuftigste. »Det ligger i Stokken. Hvor er den? Kom med den, nu i en Fart!«
Obersten gik ud i Forstuen. Der stod alle Officererne fra den skumle Baggaardsbygning. Resolut førte han dem ind i sit eget Værelse og lukkede Døren i Laas. »Naa, mine Herrer, lad mig saa høre!« Dyb Tavshed. Alle saa ned. Endelig tog den gamle Major Ordet: »Ja, Oberst ... da De var gaaet, blev vi andre tilbage og talte videre om Sagen. Vi hm vi er enige om, det var galt! Det er forhastet ...«
Kærere . Alle var forargede. Fru Sten maatte høre det endnu en Gang af Obersten selv, ganske nøje han maatte komme hen til hendes Puf. -Men hvordan saa' han ud? sagde hun. Obersten kunde ikke nærmere tydeliggjøre, hvordan Hr. Duncker havde set ud: Saadan som altid, sagde han. Man var paa Veje til at oprøres igen. Fru Sten skreg indigneret paa sin Plads. Hr.
Derefter gik Dokumentet videre gennem den tavse Forsamling. Major Dyson var den sidste. »Det koster vel nok mit Hoved«, sukkede han, »men vi maa jo, vi maa jo « Obersten tog Dokumentet og rullede det sammen i en tynd Rulle. Saa greb han sin Stok.
Dagens Ord