United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Men der er Ingen, der venter ham derude, han kommer blot til Uleilighed«, indvendte Corpus Juris. »I Nøddebo Præstegaard kommer aldrig Nogen til Uleilighed, mindst Nogen af Faders Sønner.« Nu var jeg aldeles overbevist om, at jeg kom med til Nøddebo, i hvad saa end Corpus Juris havde at sige, thi det var klart, at Gamle vilde det.
»Nu er her jo ikke Meget at see«, sagde Emmy, »men om Sommeren, naar Bøgetræerne hvælve deres tætte Løvtag over vore Hoveder, medens man til den anden Side seer ned i Fjordens friske blaaligklare Vand, saa er her velsignet.« »Men det er da i Grunden ogsaa den eneste Spadseretour, som De har her tæt ved Præstegaarden«, indvendte jeg. »Men netop derfor er den mig desto kjærere.
»Men Deres Velærværdighed maa betænke, at det kun er en uskyldig Tidsfordriv«, indvendte Skolelæreren.
Andrea Margrethe spurgte mig nu, om jeg ikke havde Lyst til at besee Haven, samt Kjøkken og Kjælder og Loer og Lader. »Det kan ikke hjælpe at vise det nu, der er jo Ingenting at see«, indvendte Præstekonen. »De skal komme herud igjen til Sommer, Nicolai, og saa skal De faa at see, hvor smukt der er herude.«
»Ja det var nu saadan en høitidelig Leilighed«, indvendte jeg, »han troede, jeg var druknet, og saa var det da ikke saa underligt, at han blev glad ved at finde mig levende: det Samme vilde jeg have gjort i hans Sted uden at regne mig det til synderlig Fortjeneste. Men De skulde see ham til Dagligdags, saa kan han gaae undertiden hele Timer indesluttet i sig selv uden at sige et eneste Ord.«
Han havde og forsynet sig med adskillige Attester fra en og anden fattige, enfoldige Kvindfolk udi Thisted, hvormed han vilde bevise, at hun visseligen havde været besat med andet mere, som han til hendes Ulykke og sin egen Befrielse indvendte. forbrydersk. ankede over hende.
»Det kan hjælpe meget, for Fader er noget kortsynet og vil ikke lægge Mærke dertil, saa kan vi altid vente, til De er reist til Kjøbenhavn, og saa først fortælle ham Sagens rette Sammenhæng.« »Men saa bliver han jo alligevel i daarligt Humør«, indvendte jeg.
Det var ikke efter Søloven. »Jeg purrede dem jo ogsaa i Helsingør,« indvendte Styrmanden, »men de var ikke til at faa op. Jeg blev bare skældt Huden fuld ... Vagten var min, vi kunde ikke blive liggende ved Helsingør, saa kørte vi videre.« Forresten blev Styrmanden snart enig med mig i at holde Politiet udenfor. Og det gjorde vi saa.
»Ja men det er to græsselig kjedelige Leveregler«, indvendte jeg, »og hvis Alle vilde leve derefter, saa vilde Verden tilsidst gaae i Staa, ja falde reent i Søvn af bare Kjedsomhed. Nei, Livet er ikke Ro og Hvile, men det er Bevægelse og Fremadstræben, Kamp og Anstrængelse »har til Maalet man naaet, sætter strax man et nyt« se det er at leve paa den rette Maade.«
"Ulykken er blot," var der Nogen der indvendte, "at man i vore Dage bliver blaseret overfor sligt." "Højstærede Herre jeg bliver aldrig blaseret. Jeg har maaske en Gang været det det var den Gang, da jeg troede, at man selv maatte være med paa Livets Manège for at have nogen Fornøjelse af det. Men nu har jeg forlængst opdaget, at den sande Nydelse bestaar i at iagttage.