Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Da Oplæsningen var endt, lagde Oberst Rowan Papiret fra sig: »Ja, mine Herrer, saaledes er Ordene, hvorved vi hemmeligt forpligter os til at bistaa hinanden i Sammensværgelse mod Krigsministerens Liv ...« Der var Dødsstilhed. Alle saa ned. Obersten talte igen: »Nu mangler der altsaa kun vore Underskrifter ...« Atter Dødsstilhed.
De brødebetyngede Samvittigheder følte sig ligesom lettede. Oberst Rowan gik hjemad gennem de menneskefyldte Gader. Han saa sig ikke om, optaget som han var af sine egne Tanker. Nu nærmede man sig jo endelig Maalet. I Stilhed var alting planlagt. Endnu et Par Dage, og saa Obersten havde mange Ærinder at udrette, og det blev sent, inden han naaede hjem.
Journalisten tog mod Tilbudet. Obersten dikterede sin Regeringsbegejstring, og Journalisten skrev. Saa pludselig ringede Telefonen. Om Oberst Rowan ikke tilfældigt var der? Opvarteren bragte Beskeden, og der indtraf en ufrivillig Afbrydelse. Endelig kom Obersten tilbage, og der fortsattes ...
Der lagde sig lidt efter lidt en egen hjemlig fornøjet og hyggelig Stemning over Bordet, som ved et Familiebord, hvor alle de nærmeste er kommet vel sammen. Obersten talte om Tiderne, der maaske ikke var saa glimrende, som det saa' ud til, og de andre hørte til. Ogsaa Hr.
Agathe havde gjort sin Pligt og vendte tilbage til sin Plads. Konversationen var nu blevet meget højrøstet, og hver berettede sine Enkeltheder. -Men hvordan tog Manden det? raabte Fru Sten fra sin Puf. Oberst De var der jo? Oberstindcn tog Ordet fra Obersten: Duncker havde selv lukket op for Obersten i Entréen og sagt, da de kom ind i Stuen: »at dette var ham kærere«....
»Ja, kom med den, hvor er den?« raabte de op. »Jeg #har# den ikke, kæreste Venner!« smilede Obersten. Majoren rev Døren op og skyndte sig ud i Forstuen. De andre bagefter. »Løgner! Her er den jo! Her er den!« Majoren svang Stokken truende og prøvede at lukket den op. De andre Officerer samledes om ham. Men hverken han eller nogen anden kunde faa Rede paa Mekanismen.
Fru Strøm hentede Obersten, og de dansede alle, aandeløse og stødende mod Møblerne, mens Sundt spillede, og Fru Canth sang til, i Armene paa Bastrup. Agathe sneg sig forbi sin Moder og blinkede: De er i Sovekamret, hviskede hun og begav sig tilbage paa sin Post med nogle ranglede Legemsbevægelser, der skulde udtrykke Ligegyldighed.
Dagens Ord
Andre Ser