United States or South Africa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var en ældre lille Dame, der stak sin Næse hen til Bordet.... Der var gaaet otte Dage. Kiær havde Forretninger om Formiddagen. Bai sov mest. Kiær kom kjem, ind paa Værelset. -Hva', sover du, sagde han. -Ja, man er s'gu uoplagt, sagde Bai og gned Øjnene, paa Sofaen. -Hva' er Klokken? -To. -Saa maa vi afsted. Bai kom op af Sofaen. Satan til Strygebrædt, sagde han. Han var øm i alle Lemmer.
Men bag ved var der en Vrimmel af Snuder, der dukkede op og ned, Rygfinner, der gled fremover ved Siden af hinanden og forsvandt, og en skrattende, skrabende Lyd af Hvaler, der tørnede sammen og gned imod hinanden.
Hun havde rejst sig og stod bag Karl og gned sin Hage hen over hans Haar, mens Karl sad og ligesom sagte brummede: -Men Profossen skulde s'gu være ansat i Rom, sagde han. Ida lagde begge sine Hænder om hans Kinder: -Hvorfor? -Jo, for de, der løber rundt om Paven, ser s'gu saadan ud i Ansigtet. Ida blev ved at le, mens hun lagde sig ned paa Gulvet og støttede Albuen mod hans Knæ.
Svendsen gned sig under Næsen og snøftede. -Steg, sagde han, Steg er 'et. De var til Ende med Billederne og sad lidt stille ved Toddyglassene. Det var ligesom Bai faldt sammen. -Ja, sagde han: men hvordan er Livet, Svendsen. -Hvordan er Livet, Gamle, med en svag Kone? Svendsen svarede ikke. Bai sukkede og strakte Benene ud fra sig.... -Ja, Gamle, sagde han. Ja vist er det.
Der maatte ingen komme ind til Katinka. Han skulde have fuldstændig Ro. Madam Madsen fra Kroen kendte den Historie. Men man ku' vel muntre hende, sku' hun tro, saa hun ikke laa der og gned Øjnene i Mørke. Madam Madsen kom ind til Sengen. Der var mørkt med nedrullede Gardiner. Hvem er det, sagde Katinka fra Puderne. -Det er mig, sagde Madam Madsen. -Madam Kromadsen.
Men det skete på den næstførste Sabbat, at han vandrede igennem en Sædemark, og hans Disciple plukkede Aks og gned dem med Hænderne og spiste. Men nogle af Farisæerne sagde: "Hvorfor gøre I, hvad det ikke er tilladt at gøre på Sabbaten?"
Den Syge gned sine Hænder: "Et Evangelium," sagde han. "Et smukt Evangelium." Sønnen lod Pennen synke: "Jeg er saa træt," sagde han. "Ser Du," sagde den Syge uden at høre, "det er godt at vide saadan noget og godt at huske det. Saa er man rolig i alle Tilfælde." Han løftede Armen, lod den atter falde og drog et dybt Suk.
Men det nedslog ham straks, at Mikkel ikke vilde lade sig bevæge til at gaa med ind, skønt han var kommen. Axel kunde ikke forstaa det. De stod og talte forlegent midt paa Vejen, Axel i Festklæder og barhovedet, han vidste ikke, hvad venligt han vilde sige. Mikkel ludede, han gned sig vedholdende paa Hagens graanede Skægstubbe, sagde ikke meget.
Charlot stod ganske sløv, spillede, gjorde efter og smilede. Tilsidst begyndte han at græde, Violinen faldt ham ud af Hænderne, og han gned Taarerne ud over sit Ansigt. -Naa en Gang til ... -Jeg er saa træt, han græd, jeg vil ikke. -Kun én Gang til, saa faar Du Konfekt ... Charlot tudede. -Jeg vil ikke ha'e Konfekt, sagde han. -Hvad vil Du da ha'e naar Du er artig og spiller en Gang til ...
Han sprang op med et Sæt, satte i at gaa stærkt, virrede uafbrudt med Hovedet som i Legemssmerter, gned sine Hænder, saa det gjorde ondt Men nej fremad maatte han gaa, slippe kunde han ikke.... Man løj aldrig saadan for sig selv. Og der var jo ogsaa dem, der troede. Kamilla og Professoren, de troede begge, og de saá klart.
Dagens Ord