United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Charlot stod ganske sløv, spillede, gjorde efter og smilede. Tilsidst begyndte han at græde, Violinen faldt ham ud af Hænderne, og han gned Taarerne ud over sit Ansigt. -Naa en Gang til ... -Jeg er saa træt, han græd, jeg vil ikke. -Kun én Gang til, saa faar Du Konfekt ... Charlot tudede. -Jeg vil ikke ha'e Konfekt, sagde han. -Hvad vil Du da ha'e naar Du er artig og spiller en Gang til ...
Han var i ypperligt Lune, da han naaede Skoven. Ved et Skovløberhus fik han Cyklen indstaldet og blandede sig i Vrimlen. Allevegne var der tæt med Mennesker. Størsteparten syntes mest tilbøjelig til at tage hele Festen som en artig Spas. Der var smaa Flokke af glade Københavnere med deres Damer de havde Barnetrompeter med og truttede op mod Musikken.
-Lille Du det var pludselig til den ældste Dreng en artig Dreng skyder Brystet frem og Skuldrene op, naar han spiser. Saa sidder man rank.... -Og jeg finder nu fortsatte hun uden Overgang, vendende tilbage til Jane og Konfessionerne at den Slags Ting afhandler man ikke over Maden. -Man kan spise hos Biskoppens en første Juledag, og Religionen og den Slags berøres ikke med en Stavelse....
Ved Susannes Fortælling flammede det gamle Hedenskab atter op i dem, og der kom et utæmmet, rovgridsk Udtryk i deres rynkede Ansigter, da deres Fantasi kom i Bevægelse. „Ja, ja, at der dog ikke blev noget af Drabet!“ sagde Rosine. „Ja tænk, saa kunde du nu have fortalt os derom,“ sukkede Sabine. „Ja, saa kunde jeg nu have haft en artig Fortælling at give til Bedste,“ sluttede Susanne.
Mlle Leterrier sagde ofte: "Deres Højhed vil spørge".... Det var en Formel. Maria Carolina spurgte ikke. Hun var saa træt af Udgangspunkter Mlle Leterrier spurgte for hende. Det interesserede hende saa lidt. Artig gik hun, med sit "Ja" og "Nej", med sit underlige graa og gamle Ansigt og de matte Øjne, ved Siden af sin Guvernante. Mlle Leterrier fik gale "Ja" og "Nej". Hun blev ærgerlig.
Der var noget i Tonen som et Skrig, der ikke blev skreget. -Pus, Pus, Pus. Hans Stemmes Ømhed var ægte, og der lød noget i den, som man næsten kunde tro var Smerte: -Pus, Pus. Der gik et Smil hen over Idas Ansigt. Nu er jeg artig, sagde hun og tørrede sine Øjne: Nu er det forbi. Og pludselig løb hun hen til sin Kaabe og tog Portemonnæen frem og stak den ned i hans Lomme.
Da vi kom hen til Kælderhalsen, sagde jeg: -De spiller; jeg saá Frøknernes Skygger paa Jeres hvide Gardin. -Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme. Vi kom ind og Du fik Tøjet af og vi kniksede rundt, først jeg og saa Du, og din Moder sagde over Kortene: -Har Ida været artig? -Ja; det var vist første Gang, Du løj, min Pige. -Ja, gaa saa i Seng. Du véd, om Mandagen øver Du Klokken syv.
Dagens Ord