United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


Elias og Thomas gik tavse op over Vejen til Bygden, hvis Lys ligesom bredte Armene ud imod dem gennem Mørket. De var trætte og talte ikke sammen, bare slæbte sig fremover i de lange Søstøvler. Saa vendte Thomas sig og saa tilbage. "Hvor blev Gutten af?" "Hm, hm," knirkede Elias.

Ellers saae man paa denne Bakke kun Græstørv og Sand, men her var Stenen brudt igjennem, og idet den ludede noget fremover, som om den havde løbet Panden gjennem Jordlaget, og trængte lidt frem ved Siderne, ligesom med fremskudte Skuldre, havde den af sig selv dannet denne Siddeplads, hvor der næsten hele Dagen var Skygge.

Hun sad forrest i Klyngen med Ansigtet lige ind i Maanelyset. Lige bag ved hende sad han . Hans Øjne og Læber hang ved hende. Den hvide Dame! Saa I hende? Nu gik hun ind mellem Birkene. Hun bøjede sig langt fremover. I er gale med jeres Sludder. Han rejste sig op. Tror du maaske ikke engang, hun er til. Deres Øjne mødtes. Hendes var fulde af Haan. De tav. Træernes Grene raslede for Natvinden.

Langsomt gaar jeg fremover en Lysning. Det er blevet Opholdsvejr. Der staar en Strime Stjærner over mig. Lange Skytrevler blæses ustandseligt forbi dem. Mørke Træmasser toner frem sløret i Maanegryet. Inde mellem Stammerne lyser Sneklatterne. En Ugle flakser forbi. Tyst er deres Flugt. En anden sætter ud fra et Træ.

Men bag ved var der en Vrimmel af Snuder, der dukkede op og ned, Rygfinner, der gled fremover ved Siden af hinanden og forsvandt, og en skrattende, skrabende Lyd af Hvaler, der tørnede sammen og gned imod hinanden.

Det er Maren Lyst fra Skolen, som faar sig en Stjærne. Jeg ser en af Morellerne bøjet ind over Bordet. Halløj Mette taler. I smaa Kvæk kommer Ordene. Ja ... stoer, a' du skal hae to Børn ... tøv nu et bett Korn ... lae vos kigg' regte evter ... jo, du skae bastemt hae to ... en Dreng o en Tøs. Morellen vipper fremover, og jeg hører en sylspids Stemme, der dirrer af indestængt Hede.

Søren har laant en Pibe og pulser løs. Det er en sværlemmet Karl, og der staar en hed Os fra hans Krop. Benene har han strukket fra sig, og Fødderne ligger langt ud paa Gulvet. De stinker. Engang imellem bøjer han sig fremover for rigtig at lytte. Men de fleste Ord gaar hans røde og vejrbidte Ansigt forbi.

Nysgerrigt spændte kigger vi derned, om Fangsten er noget værd. Det hvidner gennem Vandet af Rødspætter. Folkene bøjer sig fremover i kraftigt Tag en plastisk og malerisk Gruppe og ud paa Dækket spræller Posens Indhold.

Da han naaede op paa Fjældskrænten, fra hvilken han havde gjort Springet ned over Faaret, saa han op og fik Øje paa en lille, vissen Mandsling med spidst Hoved og plirende Rotteøjne; han sad bøjet fremover oppe paa Æggen med Benene dinglende ned over Fjældet og stirrede paa Niels. Niels stod som groet fast til Klippen og stirrede paa Mandslingen deroppe.