United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
I de Aar, Flyge havde været ansat i Biblioteket, havde denne Mand hver Dag givet Møde. Og stedse havde han laant Værker, der angik et og det samme Emne: Tiendepligtens Oprindelse i Danmark. Men Ingen vidste, hvad han tilstræbte med disse Studier. Da han nu kom hen til Flyge, saa denne skarpt paa ham. Under Armen havde han et Par gamle Kvartbind i fuldt Læder, dem ønskede han at faa byttet.
A. Poulsen kunde blive ansat som hans Medhjælper, da hans Tid ellers ikke vilde tillade ham det. Da imidlertid Prof.
Hr. von Pöllnitz kunde anse det for sikkert, at han fra den første September var ansat som Intendant. Hr. von Pöllnitz havde aldrig været saa bevæget. I otte Dage havde han bukket foran alle Spejle med aimable Smil. Han begyndte sin Paaklædning Klokken seks. Hr. von Pöllnitz maatte gaa til og fra. Hans Mave taalte ikke saadanne Sindsbevægelser. Hr. von Pöllnitz havde Kolerine.
Han blev sent ansat ved Universitetet , men han havde længe før den Tid hørt til mine Venner. Hans vel bekjendte historiske Arbeider vidne tilstrækkeligt om hans varme Følelser for Fædrelandet, for Menigmands Ret og for Danskhedens Ret i Sønderjylland.
Hun havde rejst sig og stod bag Karl og gned sin Hage hen over hans Haar, mens Karl sad og ligesom sagte brummede: -Men Profossen skulde s'gu være ansat i Rom, sagde han. Ida lagde begge sine Hænder om hans Kinder: -Hvorfor? -Jo, for de, der løber rundt om Paven, ser s'gu saadan ud i Ansigtet. Ida blev ved at le, mens hun lagde sig ned paa Gulvet og støttede Albuen mod hans Knæ.
Til Gjengjæld indførtes der en Prøve i Pædagogik . Kandidaten skulde, inden han blev ansat, have øvet sig i praktisk Lærergjerning og have gjennemgaaet et theoretisk Kursus i Pædagogik. Dette Sidste havde Skolelærerne ofte forlangt, snart paa Tryk og snart i Tale.
"De kender vist en Mand, der hedder Bruce, ikke sandt? Han har været ansat i kinesisk Tjeneste, og man siger, at han kan forklæde sig saa godt som Kineser, at selv Li-Chang-Tung ikke vilde anse ham for Europæer." "Ja," svarede jeg, "det er en gammel Ven af mig, og han er netop i Shanghai for Øjeblikket. Det hørte jeg tilfældigvis i Morges." "Bring ham til mig," sagde Nikola hurtigt.
Jeg var neppe kommen derop, før jeg blev tiltalt af en Mand, som jeg havde kendt godt, da jeg var ansat i den australske Kysttjeneste, men som jeg mindst troede skulde være her. "Ih se Goddag, Wilfred Bruce!" udbrød han. "Hvem skulde have ventet at se Dem her." "Jim Downing!" udbrød jeg, men jeg var ikke meget glad ved at se ham, som man jo kan tænke sig. "Hvor længe har De været i Kina?"
Fru von Eichbaum svarede ikke, men ved en ny Idéassociation sagde hun: -Véd Du, den lille Brandt, Godsforvalterens, husker Du, er ansat paa Hospitalet. -Ja saa, sagde Generalinden: er hun kommen der? Og hun tilføjede ret ligegyldig: -Behøver hun det, Du? -Gud, Lotte, hun arvede jo sine rigelige firsindstyve Tusind, svarede Fru von Eichbaum.
Min kjære Reisefælle og senere Husfælle Julius Gram var bleven ansat kort før jeg. A. F. Krieger var det flere Aar i Forveien. I de Aar, da han var Minister, saa jeg lidet eller intet til ham, men senere glemte han mig ikke.
Dagens Ord