United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var sidste Gang, den sidste Dag han skulde aldrig se alt dette mere, aldrig Og efterhaanden blev han øm over sig selv ved denne Tanke. Ikke, at han tænkte paa Selvmord eller endogsaa blot halvt ubevidst forestillede sig en saadan Løsning slet ikke. Han tog det kun op som et Faktum, at nu maatte det være forbi. Det var idag den sidste Dag før før "dette" kom.
Snart holdt han inde, misfornøiet med Lyset; jeg flyttede Lampen til Rette for ham. Derved bemærkede jeg, at den gamle Kuppel med Skaaret var bleven erstattet med en ny til Ære for Stephensen, som det syntes, men om det var Minna eller Moderen, der havde været saa øm over hans Skønhedssans, kunde der være Tvivl om.
Det var en ældre lille Dame, der stak sin Næse hen til Bordet.... Der var gaaet otte Dage. Kiær havde Forretninger om Formiddagen. Bai sov mest. Kiær kom kjem, ind paa Værelset. -Hva', sover du, sagde han. -Ja, man er s'gu uoplagt, sagde Bai og gned Øjnene, paa Sofaen. -Hva' er Klokken? -To. -Saa maa vi afsted. Bai kom op af Sofaen. Satan til Strygebrædt, sagde han. Han var øm i alle Lemmer.
Nei, nei, min søde Ven! jeg forstaar dig saa godt, du er saa øm og kjærlig, saa omhyggelig for mig, du skaaner mig for Alt, hvad du kunde sige af Bebreidelser, men vær vis paa, at desto mer siger jeg mig selv dem.
Naar han gik gennem Williams Værelse om Natten, skyggede han med Haanden for Lyset for ikke at vække Sønnen. "Jeg sover ikke," sagde William. "Er Du syg?" spurgte Høg. Han var bleven meget øm over Børnene, en vis rørende, ydmyg Ømhed, der Syntes at bede om Tilgivelse William vidste ikke selv, men han syntes, at han voksede denne Fader over Hovedet, hvem han bestandig følte saa dyb Medlidenhed med.
Det blæste koldt, var blevet overtrukket ja, begyndte endog at sne lidt. Et trist nedknugende Skue men jeg vilde ikke have bortbyttet det for et Blik ud over smilende Egne, gjennemstrømmede af en befærdet Flods brede Vei. Dette behagede mig, som det behager En at bide i en øm Tand. Saaledes kunde jeg taale at gjense Rathen. Jeg var ogsaa glad over, at jeg aldrig havde været heroppe med Minna.
Berg var gaaet hen til Frøken Asta hendes Smil var slaaet frem imod ham lige strax ved Døren og han talte med en halv sky, halv øm Stemme, mens hun blev ved at se ham glad ind i Ansigtet og smilte. Frøken Julie demonstrerede foran Huslægen: Tyvende Bal, Dr.
-Mig, sagde Excellencen, og han stod med bøjet Hoved, i en saa besynderlig Stilling øm eller frygtagtig foran Hendes Naades Seng. -Hvordan har Du sovet? spurgte han. -Du har rumsteret længe, svarede Hendes Naade, uden at flytte sit Blik fra Baldakinen. -Som jeg plejer, sagde han og kyssede Haanden, som hendes Naade havde faaet frem af mange Tæpper. -Og nu kør' jeg, sagde han.
Et Øjeblik holdt han Ida foran sig: Naa, Pus, sagde han, og hans Stemme blev pludselig øm, da han saa Udtrykket i hendes Øjne: det var jo en dejlig Dag. -Ja. Hun støttede sig til ham. -Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil hviskede hun, men det bævede lidt i hendes Mundvige: -For det er saa svært at gaa ud af den Dør, naar man har ventet her alene.
Mølbom, der var færdig med Prisbilligheden paa Møen, sagde: Tre Mand, og faldt pludselig hen med begge sine fyldige Hænder stemte fast mod Bergs Laar. Hr. Mølbom var saadan: han faldt pludselig hen og glemte Verden i en øm Stilling mod et Medmenneske, og sad saa med stirrende Øjne ud i Rummet. -Ja, sagde Berg saadan noget som for tyvende Gang, der er kønt paa Møen.
Dagens Ord