United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ambrosius . Godmorgen, lille Jomfru! Alt saa tidlig ude at spadsere? I har vel hjemme her, kan jeg tænke. Fører denne Vei ret op til Gaarden? Bodil . Det kommer an paa. Alleen hist henne er kun for Herskabet og fornemme Gjæster. For Tyendet og Hovbønderne gaaer Veien om ad Ladegaarden. Den pleier veifarende Folk ogsaa at følge, naar de har Ærind paa Gaarden. Der skulde I have taget af til Høire.
-Jeg ved ikke, hvad det er jeg har aldrig prøvet det ... -Men én Gang maa da det komme, sagde hun. Forsøg det der er unge Piger nok. Hun bragte ham sammen med de unge Piger i deres Kreds, hun arrangerede smaa Fester, hvor de unge kunde mødes. Og naar saa paa Ballerne Carl svang sig lystigt, fulgte hendes Blik, som hun sad blandt de ældre, febrilsk hans Vei, og hun led alle Skinsygens Kvaler.
Jeg ønsker meget, at hun kom, men det er mig for pinligt at kalde hende hertil som for at tage Afsked jeg #tør# ikke, det er maaske Overtro, men man skal ikke male Fanden paa Væggen. Men jeg? maa ikke jeg bede hende om at komme ? Alt mit Haab flammede op, jeg øinede en ufeilbar Vei til Frelse, naar jeg inden Afgjørelsen fik hende indenfor dette Hus.
Du har Ret nei, ham vil jeg i alt Fald ikke afstaa Pladsen til .... Hvis han kommer, saa send Bud efter mig, der er vel nok En eller Anden, som du kan faa til at løbe det lille Stykke Vei .... Bi, se, her er min Lommebog, den lader jeg blive her. Faar jeg den sendt hen, saa veed jeg, at jeg skal komme.
Han bed Læberne sammen: Der er Deres Pidsk, sagde han. Skal vi saa ride hjem. De red langsomt ved Siden af hinanden paa de stønnende Dyr. Da de kom ud paa Veien, sagde Ellen: -Carl jeg skal ikke oftere gøre Dem forskrækket ... Det siger De, sagde han. Og ingen af dem vekslede mere noget Ord paa den lange Vei. Efter saadanne Scener var Ellen dobbelt fortvivlet.
Da jeg endelig vendte mig om, saae jeg nogle Børn en halv Snes Skridt borte stikke Hovederne sammen, le og løbe deres Vei. De troer aabenbart, at jeg er gal og hvem veed, af Børn skal man høre Sandheden! Paa Tilbageveien kom jeg forbi den smukke Renaissance-Villa, som Minna og jeg spøgende havde kaldet vor. En ny Gaade!
Det kom mig derfor heller ikke ganske overraskende, da han idag anholdt om min Haand. Han har ingen Formue, men vil sikkert allerede om et Par Aar kunne skaffe os et anstændigt Udkomme, rimeligvis i England, hvor han har en Onkel, som vil sætte ham i Vei. Jeg var ikke et Øieblik i Tvivl om, at jeg burde forene min Skjæbne med hans etc.
Geheimeraadinden . Jeg mener, det er ikke ganske convenabelt, at du lader din tilkommende Brud streife saaledes omkring i fri Luft med en gemeen Skriverkarl. Du burde dog i det mindste gjøre Følge. Claus . Jeg? Dieu m'en préserve! Jeg ledsagede dem et Stykke Vei igaar, men det var ikke til at udholde.
I denne vilde Bjergegn laa Trophonios' berømte, hemmelighedsfulde Orakel, men af dette eller hvad dertil hørte, vil man næppe kunne finde noget Spor. Tilbagereisen foretog jeg ad den almindelige Vei over Daulis og Panopeus med de velbevarede gamle Mure. Ved Chæronea saa jeg prægtige Rester af den kolossale Marmorløve, der blev opreist som Monument over de i Slaget 338 faldne Thebæer.
Hun vidste det knap selv, men mens hun spillede, begyndte hun at nynne svagt. Saa sang hun: Tell my the tales, as remember to my Long, long ago Long ago. Deres Yndlingstur var langs Havet. De gik bort fra Dæmningen, forbi det kongelige Slot, ud, hvor der ikke var banet Vei, og Ellen gled i det løse Sand.
Dagens Ord