United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Friis, tyvende Bal i November , sagde hun og spilede fingrene ud foran hans Ansigt; Frøken Julie var i lyserødt og mindede i Gestus lidt om en Ingénue paa Teatret. De stilfærdige Stuepiger havde Døren op, og man gik ind i Spisestuen i Lyset.
Damerne skændtes om, "hvem der skulde".... -Det er dig, Julie, blev der hvisket arrigt bag Vifterne. Det véd #Gud# det er Julie. -Skorstensfejeren, sagde Julie højt ud over Folk. -Den er #forbudt# skreg et Par Damer bag Vifterne ned til Pianisten Sørensen, hun synger, hvad der er forbudt. Nede i Salen slog de med Glassene. -Pyh, fordi Josefine ikke ka' synge den.
Der var tolv, femten Mennesker i Stuen: Ægteparret Jürgens, Professor Jürgens fra Landbohøjskolen, Fruen var fra Nakskov, en Ungdomsveninde af Konferentsraadinden; Hr. og Fru Ekberg, der ikke havde regnet paa Daglys før Bordet og var lidt for pudret; Etatsraadinde Knudsen ogsaa fra Nakskov med Datter, Sundt: en lille ung Fru Stern, som Berg ikke kendte, og som han skulde have tilbords; Frøken Asta og Frøken Julie; og Huslægen med Kone, der nu kom med Tungen ud af Halsen og erklærede, han havde en Ulvehunger.
Damen Julie sang "Skorstensfejeren": Skorstensfejeren August har til Vaabenskjold en Kost.... Bai dundrede, saa han var nær ved at slaa Toddyglassene sønder: -Hva' si'er du, Tik, sagde han. Katinka fór sammen, hun havde slet ikke hørt efter. Jo, sagde hun. -Kvik, sagde Bai, kvik. Han klappede igen. -Romancesangerinden Frøken Mathilde Nielsen, raabte Frøken Julie.
-Ja, vi har det godt, Børn, sagde hun ... Vi maa være Gud taknemmelige. -Asta trykkede hendes Hænder og rejste sig. Hun gik ind i Faderens Stue. Julie havde slaaet sig ned ved Klaveret i Kabinettet og kvidrede sin Livvise. -Sidder Frøkenen her, sagde en af de stille Stuepiger, der kom med Pusteren for at slukke. -Stine kan godt slukke, sagde Asta. Pigen slukkede.
Asta gik ind til de andre. -Gud forbarme sig, hvor dog Mathilde Stern er kedelig, sagde Julie, som sad paa Sengekanten i Søstrenes Sovekammer. -Er det en ung Frue, sagde hun og slog de fremstrakte Ben kækt mod hinanden under Natkjolen. Man gifter sig vel da, for at dette skal høre op.... -Hvilket? -Pyh, sagde Julie blot og krøb i Seng.
Han badede sig i duftende Vand, ligesom Prinsen i Eventyret, han spiste aldrig andet end dejlige kvægende Frugter, og han giftede sig med den dejligste Kvinde i Riget. Hun havde en hvid Kjole med blaa Sløjfer ligesom Julie paa Danseskolen, som havde sagt, hun holdt mest af ham, men som alligevel havde grædt en Gang, han havde kysset hende henne bag Døren: "Det var saa haardt," sagde hun.
Hun kom frem i Døren, hun fyldte den helt; de skotske Kappebaand var hæftede op med Knappenaale og slog om Ørene som et Par Skyklapper: -Ja, ja, sagde hun og der kom en Strøm Ord om Vasken: -Och De véd, hvad Thønnichsen bruger for Uldtøj. Jomfru Thøgersen satte sig paa Stolen ved Døren, Maven hvilede mellem de udspilede Underdele: -Och, nu er det jo galt hos den Julie, sagde hun.
-Ja, Gud hjælpe os, sagde Frøken Julie i en halvhøj Parenthes og slog Viften ud: Vi er ikke fra Nakskov. Men Hr. Ekberg var enig med Fru Friis ... Det var en Revolution en sand Revolution i de unge Gemytter ... Hr. Ekberg tilskrev den Symaskinen.... -Ja kære Frue, Symaskinen sagde han overbevist ... De køber ude køber de ikke alting ude?
William sad ganske stille. Stella bøjede sig ned for at hviske, han virrede med Hovedet, blev blot ved at stirre paa Scenen. Hele Komedien spejlede sig i hans Træk. Moderen kunde ikke faa sine Øjne fra ham. Hun havde første Gang været i Theatret med sin Moder hun var femten Aar. Hvor hun huskede det. Det var "Romeo og Julie", de saá.
Dagens Ord