United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave! nterne 10 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder", ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
Men Mathilde sad mest som hjemme, stille forknyt i sit Hjørne, og viste kun en egen ydmyg Taknemlighed, der næsten pinte Asta... . ... Mathilde kom tilbage med Tøjet paa, og de gik ned til Vognen.
-Hvor De er kold, sagde Roed med de Forvaagedes underligt ligegyldige Stemme. -Ja. Ida slap hende og gik hen til Tærskelen til "Salen". I den nærmeste Seng rørte Patienten sig, og Ida gik ind. En skægget Mand med blaa Briller laa og stirrede op paa hende. -Godaften, Frøken, sagde han med saadan en ydmyg Stemme. -Herre Gud, Lauritzen, sagde Ida, er det Dem. Patienten svarede ikke.
"Beskriv de forskellige Typer for mig, at jeg kan se, hvilken der vilde passe paa mig," sagde han med stor Alvor. "Der er Mackintosh-Arten ydmyg og vrøvlet, og en Slags Underbarnepige," sagde jeg. "Det er ikke min Slags, er jeg bange for." "Saa er der Montgomerie-Arten, egenkærlig og grov og gerrig " "Men jeg er ikke Skotte."
Naar han gik gennem Williams Værelse om Natten, skyggede han med Haanden for Lyset for ikke at vække Sønnen. "Jeg sover ikke," sagde William. "Er Du syg?" spurgte Høg. Han var bleven meget øm over Børnene, en vis rørende, ydmyg Ømhed, der Syntes at bede om Tilgivelse William vidste ikke selv, men han syntes, at han voksede denne Fader over Hovedet, hvem han bestandig følte saa dyb Medlidenhed med.
William aabnede Læberne for at tale, han strakte sig helt frem. Hvor hun var smuk og stor, og høj ... Og saa gled hans søgende Blik ud over Atlaskens kælende Folder; han sad med bankende Hjerte, beklemt som før ved Boleroen ... "Og nu han, nu han," sagde han. Ægtemanden var ydmyg, bad. Men bestandig rolig strakte hun sine Arme frem, afværgende koldt. Nu havde hun viet sig til sin Enkestand.
Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let." På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
De sidste Tiders Uro og Angest havde ganske undergravet den arme Kones Kræfter og Modstandsevne. Det Overtag, hun hidindtil havde haft over sin Mand, og som hun havde været stolt af og til Dels levet paa, det var lidt efter lidt blevet forandret til en ydmyg Bøjen sig for hans vekslende Luner, en dirrende, skrækfyldt Gruen for, hvad det næste Øjeblik vilde bringe.
Han var kommet frem midt i Stuen, da Scheele stod i Døren; og før han naaede ud, hørte han Fru Duncker, der havde rejst sig, da hun saa' Scheele, sige med en ubeskrivelig Stemme, ubeskrivelig ydmyg og mild, saa Herluf vilde have givet meget til, han havde turdet vende sig og se hendes Ansigt: -Er De virkelig der , sagde hun. Det er længe siden. Anden Dans var forbi, og der blev klappet tilbords.
Feite, Hoffærdig, han fejer for min Moder, da er jeg ydmyg hos hende. Rørel, han skal sætte ondt imellem Ægteskab og imellem andre Folk i Husene. Sladder, han skal bagvaske og komme dennem til at sige Løgn. Fluardt, han skal flyve udi hende som en Flue, og i de andres Øren udi Kirken, han skal forstyrre Hørelsen. Denne ynkede Fanden selv, at han havde saa meget travlt.
Dagens Ord