United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Herrerne kom ind; Katinka var helt klædt paa, med en høj Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt. Hun havde Kiær tilbords. De talte om hendes Sygdom: Aa, man skulde nok se, Vinteren var den bedste Tid ... Den stille, klare Kulde det gav Kræfter. -Ja, den stille, klare Kulde. -Skal vi drikke paa det, sagde Bai. Der blev drukket. Der drikkes ud, sagde Bai.
Det var tidt og ofte, som om han slet ikke saa', hvor glad Katinka blev ved at se ham, og han snakkede mest med Bai, skønt Katinka havde haft saa meget at sige ham og spørge om. Nu netop i Foraaret, hvor der havde været saa meget at indrette og ændre allevegne.... Men der #var# noget i Vejen. Maaske var han heller ikke tilfreds paa Gaarden hos Kiær; der sagdes, at han var saa sær at arbejde med.
Saa sagde han: -Ja Huus er s'gu et rart Menneske ... Men han er en Tørvetriller. Fru Bai sad foran Spejlet. Hun lo. Men Bai betroede Kiær, at han troede s'gu ikke, Huus forstod sig no'et paa Fruentimmer. -Jeg føler ham jo saadan paa Tænderne ser De, sagde han, om Aftenen, naar han er nede hos os ... men jeg tror s'gu ikke han forstaar sig stort paa Fruentimmer....
De rullede af og vinkede til den indiskrete, som raabte efter dem. De blev paa en Gang meget lystige, brugte drøje Ord og klaskede sig op og ned ad Benene: -Saa gaar den en Gang igen, en Gang igen, sagde Bai. -Hvad er vi til vi Mennesker, sagde Kiær. -Adam, du Gamle, sagde Bai. De lo og snakkede. Kiær var glad. -Nu kender man dig igen, sagde han: du gamle Lampepudser.... -Nu kender man dig.
Det mærkeligste her er gaaet for sig, skrev han, er med Huus. Forrige Uge rejste han til København i Forretninger, sagde han. Og nogle Dage efter skrev han saa til Kiær, kan du tænke dig, at han bad ham løse ham fra hans Plads.
-Ja, Satan til Historie dér ligger Madsen i den værste Tid ... Naa, vi vil haabe det bedste ... Hr. Kiær slog den nye Forvalter paa Skulderen. -Gud hjælpe os, sagde Præstefrøkenen. Et højst almindeligt Husdyr. Den grønmalede var inde, og Fællesmejeri-Spandene var hevet ud af Godsvognen. Toget begyndte at gaa, da en Bonde skreg fra et Vindu. Han havde ingen Billet.
Katinkas Haand skælvede under hans. Bai stod ved Enden af Gangen. -Er I der, sagde han. Han aabnede Laagen. Den klappede til i Jernhængslet efter dem. Ude i Alléen tog Bai Huus til Side: -Det er s'gu dog en Skandale, sagde han ... at det skal #eksistere# en Vanhelligelse af det hellige Sted ... Kiær havde jo sagt mig det ... hvordan det var med de Røvere....
-Ka' jo ikke vide, hvordan han er til sit Arbejde, sagde han til Kiær. Kiær brummede noget. -Men en rask Fyr er han, en "Ligesindet," du gamle Kiær. Svendsen samlede paa græske Kort og Billeder i lukkede Kuverter. Han havde dem med ned paa Stationen, og Bai og han gik dem igennem til Toddyen. Kigger vi lidt i "Arkivet", sagde Svendsen. -For min Skyld gerne. Bai var altid villig.
Svendsen sluttede til som Ekstra. -Han er oplivende, sagde Bai til Katinka. Katinka havde aldrig hørt Hr. Svendsen være oplivende. Naar hun var tilstede, nøjedes han med at soignere Negle eller tygge Overskæg. -Ta' ham med, Kiær, sagde Bai. Han sidder saa rart og river den a' som Femtemand. -Katinka aabnede selv Døren til Kontoret: Der er færdigt, Bai, sagde hun.
Naa, Frøken Jensen, saa ønsker vi vel hinanden Glædelig Jul, sagde "Gamle Pastor". Katinka gik ud af Laagen med Huus. Bai blev lidt tilbage med Kiær, saa de to gik alene henad Vejen. Solen laa over de blankglitrende Marker; hist og her ved Gaardene havde de Dannebrog ude paa Flagstængerne i den høje Luft. Rundtom drog Kirkegæsterne hjem i Flok.