United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gik om Dagene ind i hans Værelse og hun søgte om et Billede, et Brev, et Tegn fra »hende«. Hun aabnede hans Skrivebord med én af sine Nøgler og hun undersøgte hvert Papir og hver skreven Linje for at finde et Bud, for at vide, hvem hun var: Det var bedre, hun vidste, hvem hun var. Men hun fandt intet for der var ingenting.
"Ninon." "Aa, Chevalieren men det er jo dejligt." William sad bøjet, med Hovedet frem. "Det er kun Monologen," sagde han. Begyndte saa: Der glimre de paa Himlen, hine Kloder, Der uophørligt efter faste Love I deres Bane vandre, og der alt fra Umindelige Tider gik som nu.... Han maatte tvinge hver Linje frem med Magt.
Aa, jo ... Et gammelt Arvestykke , der skal gaa i lige Linje! Næ, Gu' har man ej! Du saa jo da, at Kongens Foged ... begyndte Frantz. Nils's Øjne lynede: Hold Kæft! sagde han Stokken er min , og det vidste den gamle Æsel godt, derfor slap han den aldrig af Hænderne ... Hold lidt, Lars! Lars holdt Hestene an; man tændte en Cigar; og Snakken begyndte igen.
-Nu ka' man da "fatte" ham, sagde Tinka om Berg, da han var gaaet: De Mandfolk faar Skik paa sig, du, i Krigstid. -Men Smuds bringer de med sig allevegne, sagde hun og slog til Sengetaeppet, hvor Skovrideren havde siddet. Tine tog et Brev fra Fru Berg op af Lommen. Hun laeste dem saa urolig og flygtig nu, naar de kom, hun ligesom floj bare hen over hver anden Linje.
Det var som Hendes Naades Pupiller blev større, mens hun bestandig betragtede Excellencen, hvis Ansigt hun saá fra Siden: -Og Børnene? sagde hun. -De har det godt. Excellencen var gaaet fem Skridt. -Tak for Mad, Hvide, sagde Hendes Naade og rakte begge sine Hænder, hvis Linje ved Haandleddene endnu var smuk, frem mod sin Mand.
... Ida var kommen hjem til Villaen og de havde spist den sidste Aften. Nu sad Olivia og hun paa Verandatrappen og sat i Halvmørket ud paa "Sundet" og Boller Skov, hvis Linje laa derovre mørk og tung. De havde ikke talt. Olivia havde kun sagte listet sin Arm ind under Idas og de støttede Skulder mod Skulder. Inde paa Verandaen hørte man Jørgensens Gyngestol, der gik op og ned.
Hans »ledige Øjeblikke« tilhørte den modnere Ungdom, han belærte den utrætteligt i Oversættelser efter det engelske. Han havde gjort det i tredive Aar og troede endnu, at han var anonym og at det var en Hemmelighed. Berg fik ikke skrevet en Linje. Den store Hurtigpresse begyndte at tage fat til Aftennumret og sendte sine uafladelige, hastigt klaprende Stød op gennem Huset.
Tine laeste Datoen den 16. April. -Og hvem ved, hvem der om en Tim' drages med Doden, sagde Sofie. Tine vendte det forste Blad. Hun vidste vel knap, at hun blev ved at laese: Det Brev kendte hun; det var alle Ordene fra de gamle Breve dem, Fru Berg havde laest saa tidt. Her havde hver Saetning samme Klang, her stod i hver Linje alle de gamle Navne til Fruen.
Tines gamle Skriveboger var blevet taget frem dem med Love-og Tigerjagterne paa Bindet. Dem sad han og laeste i Time efter Time. Tine sad ved hans Fodder hun stirrede paa de store Barnebogstaver. "Du skal ikke have andre Guder for mig" stod der i Linje efter Linje. Bolling fulgte Linjerne med rystende Fingre.
Men om Eftermiddagen, naar Kritikerne allerede var glemt af de andre, stjal han Aviserne, og inde paa sit Værelse, i Krogen, bredte han Avis efter Avis ud paa sine Knæ, og han stirrede paa den ene, fattige Linje, der stod om "Fænomenet" Charlot Dupont. En Gang efter Aftensbordet bladede Fru Simonin i nogle Noder. -Det er smukt, sagde hun.
Dagens Ord