United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Nae, nae det husker De ikke det var for Deres Tid det var jo Aaret for Forstraadinden dode Tine var ikke storre end saa det var det Aar, den nye Krolaenge braendte, du husker, Tine du havde de hvide Duer, de to hvide Duer, som floj i Ilden de spiste af Haanden, da du ikke var storre end saa ....

-Nu ka' man da "fatte" ham, sagde Tinka om Berg, da han var gaaet: De Mandfolk faar Skik paa sig, du, i Krigstid. -Men Smuds bringer de med sig allevegne, sagde hun og slog til Sengetaeppet, hvor Skovrideren havde siddet. Tine tog et Brev fra Fru Berg op af Lommen. Hun laeste dem saa urolig og flygtig nu, naar de kom, hun ligesom floj bare hen over hver anden Linje.

Harmonikaerne hylede og Soldaterne trampede Takt. -Det var jo en Synd at si' Nej, sagde Sofie til Gusta, hun floj afsted igen. Ude i Gaarden horte man gennem et aabnet Vindue Lovenhjelms Klaver. Tine gik og tog ud i Dagligstuen, og Tinka og Gusta kom op og hjalp. Officererne var forst nu som rigtig vaagnede; Dorene stod aabne mellem alle Stuer; Latter og Stoj lod fra Rum til Rum.

Staerene kom i alle Skolens Kasser og endelig Storkene, Kroens Stork ret paa Gavlen. Drenge og Piger sang til den i Frikvarteret, i store Kredse, mange Dage. Hver Mand, der skulde til Kros eller til Kirke, gav sit Besyv med om Storken. Der var Tegn og Maerker og Varsler at tage af, om den floj hojt eller om den floj lavt og naar den gik i Mose baade for Somren og Saeden og for Regn for Skt. Hans.

Uglerne floj dem, skraemte, forbi med korte Skrig, og Klokkernes Knebler slog, under Orkanens Ryk, mod Malmsiderne som til Brand. Den Syge talte ikke mer. Forfaerdede stod de alle foran de aabnede Luger.

-Den knaekker, den knaekker, raabte Tine det var en Vaegt mens Fru Berg svingede til Grenen, saa Tines Skorter floj om hendes Ben.

Men Maren blev staaende ubekymret, hojt fnisende, midt i en Kreds af Soldater, ovre ved Leddet de fulde Spande havde hun stillet fra sig. Kom afsted med Deres Spande, raabte Berg som i en pludselig Forbitrelse. Og Maren satte ind efter uden en Lyd saa Skorterne floj om hendes Laegge og Maelken skvulpede; Officererne, der drev paa Gaardstrappen, skoggerlo, da hun lob. Berg og Tine skiltes.