United States or Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !


Spenner bare lo og dukkede: Nu skal han ha' Mad han har fortjent den, sagde Adolf. Theodor Franz havde Klokken ét aabnet Billetsalget til Miss Teas »første og eneste populære Koncert«. Billettagende Bybude garnerede Trappen og hele Entréen var fuld af Folk. Hr. Theodor Franz havde personlig indrettet Butiken, saa der ikke var Plads til tyve Mennesker ad Gangen. -Mine Herrer, sagde Hr.

Ude paa Brostenene laa han midt i Regnen og strakte sine Hænder mod Himlen. Jeg forsikrer dig for, jeg blev saa bange, at jeg ikke turde gaa ind til de andre igen. Det var første Gang i mit Liv, jeg saa en voksen Mand bede. Om Morgenen, da han skulde gaa igen, kaldte min Mor ham ind i Køkkenet og gav ham en Pakke Mad med. Omhyggeligt pillede han alt Paalæget af og gav hende det tilbage igen.

Med hvide Gardiner og Rengøringsluft. Bai sad tilbords i Sofaen: -Man kommer hjem til sin Huslighed, sagde han. -Hjemme i Reden. Han spiste og drak, som havde han ikke faaet Mad paa hele Rejsen. Enkefru Abel havde vaade Øjne af at sidde og se kærligt paa "vor Hjemkomne". Han fortalte om Rejsen. -Theatrene, sagde Enkefruen. -Sæsonen -Gravsten havde han købt ... Fanden til Pris....

En Umyndig vilde han blive, fik ikke mere Lov at vælge den Mad, han vilde spise, de Nydelser, hvori han vilde søge Hvile, de Tanker, han vilde tænke. Thi han vidste med sig selv, at han ikke ejede den Herskervillie, der faar alle sine Omgivelser til at tjene sig. Han kunde ikke længere skjule det: han turde i Grunden ikke gifte sig med Anna.

Hvem er den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid? Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således. Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

Der var blandt Andet et af den videnskabelige Congres' Medlemmer, som vi i Regelen Intet havde at gjøre med. Men da vi spiste til Aften i Mola di Gaëta, var han ikke tilfreds med de 4 Retter Mad, som vi Andre havde været ret glade ved. Han var ikke bleven mæt, kaldte Vetturinen ind og holdt et frygteligt Hus med ham.

Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle bort og købe Mad til hele denne Mængde." De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver." Og de gjorde og lode dem alle sætte sig ned.

"Ja vel," svarede han, "først Mad og Klæder og saa et Skjulested." Han gav mig Tegn til at følge sig, og vi forlod Bakken og nærmede os Landsbyen. Den var efter det ydre at dømme ikke meget velhavende.

Men Øksen ligger også allerede ved Roden af Træerne; bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden." Og Skarerne spurgte ham og sagde: "Hvad skulle vi da gøre?" Men han svarede og sagde til dem: "Den, som har to Kjortler, dele med den, som ingen har; og den, som har Mad, gøre ligeså!"

Madam Bolling blev ved at byde: -Tine, du skulde selv ta' dig en Bid, sagde hun, hun smager ikke Mad, Skovrider, hun smager ikke Mad. Berg vidste ikke, hvorfor han naesten tvang hende til at spise, hvorfor han vilde , at hun skulde spise ligesom han. Men hun gjorde det, og de sad ligeoverfor hinanden foran Madam Bolling.