United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !


Rundt om i Stuerne kastede Officererne sig paa deres Senge, fuldt paaklaedte og dodtraette, mens de blev ved at tale fra Stue til Stue, hojt og glad Ude fra Vejen horte man Afdelingerne, der sang. Berg var gaaet ud i Tines Kammer. Der saa hun ham, da hun kom han sad foran den lille Ovn. Hendes skinnende Ojne blev fulde af Taarer, og han tog begge hendes Haender.

Baronen korte med: man maatte dog have Efterretninger. -Ja, sagde Hans Hojaervaerdighed, da de bojede ud af Alleen: Om blot Haeren stod ret paa Hojde med vor Regerings Energi. Berg horte ikke den bortrullende Vogn han saa kun Tines Ansigt, da hun loftede det mod Provsten. Forgaeves gik han to Gange frem over den lyse Gaard, hun saa ham ikke og rorte sig ikke.

Der gik blot en hastig Skaelven hen over Tines Ansigt og hun forsogte at smile som til et Ja. Officererne rejste sig fra Bordet, og, faamaelte, satte de sig rundtom og fulgte med Ojnene Rogen af deres Cigar.

Det var Lieutenanten fra Gangen, som iaften fandt det formaalstjenligt ogsaa at gaa "Runde". Men han "bojede af", da han saa Tines Ansigt saa blegt og stivt, ved Lygten. Tine gik gennem Bryggerset. Midt paa Gulvet braendte et flakkende Lys, som Maren nu igen var lobet fra. Inde i Kammeret klaedte Tine sig langsomt af.

-Den knaekker, den knaekker, raabte Tine det var en Vaegt mens Fru Berg svingede til Grenen, saa Tines Skorter floj om hendes Ben.

Tine fulgte ikke Ordene; hun horte kun Rosten, som hun kendte fra saa mange stille Aftener, og hun saa igen Fru Berg som hun sad der under Lampen, og hun horte hende le, som hun lo ad Tines strommende Taarer Tine, der tog Livet saa glad, graed over Boger som en Kalv Taarerne, der nu brod frem igen en paa en....

Lieutenanten blev ved at fortaelle i Virkeligheden havde han ligget i Nr. 10, hvor der i Dognets Lob var faldet to Granater : -Hedt var'et, sagde han, men man vaenner sig jo til Ilden. Han strakte Benene frem for sig og foer fort med Snakken, mens han, som i Tanker, forte Tines slappe Haand ind mod sit Knae. Saa De de Dode? spurgte Tine kun og flyttede sig ikke.

Madam Bolling blev ved at gaa og halvskaende: Noget kunde man gore for at holde sammen paa Tingene. -Og du maa holde Pigerne til, sagde hun. -Ja, Mo'er, ja. -Men alting og pludselig slog Tines Stemme over og det var, som skulde hun hulke er ogsaa ude af Gaenge. -Ja, ja, min Pige, sagde Madam Bolling sagte, og hun begyndte selv at graede igen, mens hun klappede Datterens Haender.

-Ja, det gor vel saa, svarte sindig Sidemanden, der rejste sig og slog ind i Kredsen af tre-fire andre Officerer, som midt i Stuen gik rundt og rundt paa Gulvet med en egen Slingren som paa et vuggende Skibsdaek. Ellers horte man kun Kortenes Fald i den evige Whist, der ovre ved Vinduerne var begyndt efter Middag, og Tines Stemme, der kom med Kaffen: -Tak, Hr. Lieutenant, sagde hun, Tak.

Tilsidst sagde hun i en Tone, der skulde vaere munter: -Og vi, som har aset med det blaa Kammer det kunde vi snart have spar't baade Sofie og jeg! Hun rejste sig. -Er det allerede istand? De faar da ogsaa alting gjort, Tine. Berg tog hendes Haand og Blodet jog op i Tines Ansigt det gjorde det for det mindste, naar hun var i Skovridergaarden.