United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han blev spist den Aften. Pigssik havde en smuk Datter, som nu netop var i sin bedste Alder. Hende begyndte hans Tænder at løbe i Vand efter. Han lavede sig en Trækølle af den Slags, som Folk der brugte til at knuse Pandeskaller med. En Dag bad han sin Datter om at gaa ud og knuse Lampespæk; selv vilde han hjælpe hende med at holde Hundene borte.

Paa Hjemvejen fortalte han mig, at han, for hver Gang han lod sig æde levende af Bjørnen, fik større Magt over sine Hjælpeaander. Nogen Tid efter tog han mig igen ud paa en Rejse, og det var, for at jeg selv kunde blive spist af Bjørnen; det var nødvendigt, for at jeg skulde blive til noget.

Nu saa forst Tinka paa hende ved Lyden af den ligesom dode Stemme og pludselig holdt hun inde: foran Bordet med den hvide Dug, hvor ingen havde spist, og Vaeggen med Bukkar om Spejlet og Tine selv, bleg som var hun uden Liv og Blod. -Tine, sagde hun angst og holdt inde paany. Det var som Tine forst rigtig horte nu, da hendes Navn blev naevnt; men hastig vendte hun atter Oret mod Vinduet.

... Adolf havde fundet Gerster ude i »Victoria« efter Koncerten, og havde hægtet sig til ham, saa de havde spist til Aften sammen, skønt de egenlig ikke kunde udstaa hinanden. Men det var dog Selskab og bedre end at sidde ene for begge Parter. Nu gik de hjem over Kongens Nytorv.

Allerede begyndte det at sortne for mine Øjne, og Enden vilde formodentlig være bleven, at jeg aldrig meer havde spist Kartofler, om ikke Andrea Margrethe midt under den almindelige Forvirring havde havt Aandsnærværelse nok til at give mig et vel anbragt Stød i Ryggen, der havde til Følge, at Kartoflen fløj ud ligervis som en Steen af en Kastemaskine og satte sig paa Døren ligeoverfor.

Det var Nadvertid, og de Munke, der allerede havde spist, drev omkring og røg og snakkede om Dagens Begivenheder. Hvad de mente om min Nærværelse, kunde jeg ikke faa at vide, men af en eller to Bemærkninger, som jeg hørte, slog det mig, at man ikke betragtede mig med stor Velvilje.

"Det har De ganske Ret i." En halv Time senere blev vor Aftensmad rettet an, og da vi havde spist den, sad vi om Lejrilden og røg og talte, medens de dansende Flammer skinnede paa Klipperne rundt omkring, og de store Stjerner blinkede barsk ned til os deroppe fra.

Beates Hvisken fangede atter al Opmærksomhed. „Min Bedstemoder hed Mamuaq. Engang blev hun syg af Mavepine; da man nærmere undersøgte hende, opdagede man, at hun havde spist Ting, som var hendes afdøde Navne forbudte. Maven blev stenhaard, og Livsaanden gik somme Tider helt fra hende.

Det var en Sommeraften vi kom ind fra Haven, vi havde spist paa Højen. Saa sagde Thorsen med ét overgiven: -At saa dannede Folk kan møblere saa smagløst. Og han begyndte at flytte et Par Stole. Du kjendte Thorsen, hvordan hans Indfald kunde smitte. Ikke gik der fem Minuter, før vi alle løb om med sit, og flyttede og regerede.... I et Kvarter var hele Stuen lavet om.

Hoff lo ustandseligt og fortalte, at forleden havde Andersen aldrig spist Østers. Og saa havde han taget dem saa komisk og slugt dem med nogle Grimasser. "Og Slikasparges har han heller aldrig spist." William gav sig ogsaa tit at le og spurgte, hvad da Hr. Andersen spiste. "Med Kniv," sagde Hoff. Andersen værgede sig. Han havde aldrig turdet give sig i Lag med Slikasparges. "Hvorfor ikke?"