United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans lange Arme svingede rundt som Møllevinger og drev de dansende tilbage, til de stod i en Kreds langs Stuens Væg og smilte og ventede paa, hvad der nu vilde ske. Der var ganske stille i Stuen. Alle saa paa Idioten og smilte. Men hun saa ham ikke. Da Dansen standsede, var det, som blev der pludselig taget en Tynge bort fra hende. Hun havde glemt den lille, røde Jente og huskede kun ham.
Ovre hos Fru von Eichbaum begyndte Klaveret at lyde igen, og Kammerjunkeren, der stod ved Vinduet og saá over paa de Dansende, sagde til Karl von Eichbaum, der var kommen over for at faa sig et nyt Glas Likør: -De, Eichbaum, skal vi Ogsaa gaa over og dreje os lidt rundt? Mens Oberstløjtnanten pludselig sagde til Mourier: -Men, kære Mourier, hvorfor er De egentlig ikke blevet Etatsraad?
Saa fo'r Damer og Herrer mod hinanden, tilbage, sammen i tæt Kreds; svingede atter ud, Herrerne inklinerede, og de snurrede alle rundt. Naar Turen var forbi, var de endnu mere ophedede og stakaandede. Endelig kom der en almindelig Inklination for at give de Dansende Tid til at trække Vejret. William inklinerede for Margrete, det var første Gang. "Jeg troede, De havde glemt mig," sagde hun.
De dansende, der kommer forbi, drejer kun Hovedet om imod ham, saa holder han Glasset til deres Læber og følger med, til de har drukket færdig. Og se Hullet i Rækken histovre. Nej, det er intet Hul alligevel. Det er to smaa Praase, der er kommen med i Rækken og nu følger de dansendes Bevægelser med aarvaagne Øjne og gør Trinene efter.
Kritikerne frøs gudhengivent paa Flankerne af de lange Bænke, hvor de opslagne Sæder gloede dumt op mod rampen. Balkonen stod ganske tom. Frisens dansende Engle saa' ud, som rakte de Næse ad det tomme Parket.
Axel var ikke paa Gulvet mellem de dansende, han sad nede i Borgestuen, hvor der var dækket op med Mad og Drikke. Han havde faaet den unge Jomfru, som han alene dansede med, bragt til Sæde paa en Bænk helt inde i det mørkeste Hjørne. Hun hed Sigrid og var en Raadmands Datter. Axel havde travlt med at sørge for Sigrid.
De rullede ud af Porten, ned ad Vejen, gennem Mørket, i Trav, saa Pilene paa Hegnet fer forbi dem som dansende Spøgelser. Lars tog fast om Tømmerne. -Bæsterne er sky, naar man kører til Død, sagde han. De talte ikke mer. Vognlygternes Lys fo'r hen over de urolige Pile. Bai gik op og ned ude i Forstuen, op og ned langs Væggen. -Er det Dem, er det Dem, sagde han. Hvor hun skriger.
"Det har De ganske Ret i." En halv Time senere blev vor Aftensmad rettet an, og da vi havde spist den, sad vi om Lejrilden og røg og talte, medens de dansende Flammer skinnede paa Klipperne rundt omkring, og de store Stjerner blinkede barsk ned til os deroppe fra.
Og Thomas, der stod ved Ovnen og skænkede Brændevin til de dansende i et stort Ølglas, ham husker jeg ganske tydeligt. Jeg husker det alt, alt sammen som en herlig, herlig Drøm. Jeg husker Braget, der lød ud i Natten som Øens feberhede Pulsslag, jeg husker Hylet, der hang og skjalv over Bygden som Røgen over en Fabriksby.
Inde i Dagligstuen dundrede Guvernanten en Galop, og Gulvet rystede under de dansende, saa Børnene mærkede det helt ind under deres Senge som et rent Jordskælv. -Det er Mo'r, sagde Putte der lød en høj Latter derind. Begge Pigebørnene listede ud af deres Senge, frem fra Skærmbrædtet hen til Døren, i deres Natkjoler.
Dagens Ord