United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Thomas, der stod ved Ovnen og skænkede Brændevin til de dansende i et stort Ølglas, ham husker jeg ganske tydeligt. Jeg husker det alt, alt sammen som en herlig, herlig Drøm. Jeg husker Braget, der lød ud i Natten som Øens feberhede Pulsslag, jeg husker Hylet, der hang og skjalv over Bygden som Røgen over en Fabriksby.
Jeg gyste lidt, som om jeg vaagnede efter en uhyggelig Drøm, og vendte mig hen imod Nikola, der iagttog mig med halvt lukkede Øjne. Efter at jeg var kommen helt til mig selv igen, tog han et Album fra Bordet og rakte mig det. "Se, om De kan finde et Fotografi af den Mand, De lige har set, her i denne Bog."
Igen og igen drømte han den samme bittersøde Drøm om sin Hustru Mona: Hun laa ved hans Side, Armene havde hun slynget om hans Hals, og hendes Legeme brændte imod hans ... Men naar han da vilde tage hende ind til sig for at favne hende helt, svandt hun bort, og han vaagnede beskæmmet og var ensom som før ... Saaledes gled hans Enkemands-Nætter hen.
Den mindste af Konerne, firkantet og mild at se til, løftede Dækket bort fra den Dødes Ansigt: Og nu ligger han stadig og griner ... sagde hun Monstro han vil blive ved med det til han raadner? Den første kastede et kyndigt Blik ned paa Onkel Frantz, der laa rødmusset og smilende, som under en munter Drøm. Det lader sgu til det! sagde hun Nu er det li'som Fniset sku' briste ud af ham.
Og ofte sig vuggede Tankernes Strøm Mod skyggende kjølig Skjærsommer, End oftere drømte vort Hjerte sin Drøm Om Roser og yndige Blommer. Dog Vinteren haardt med sin Kulde os bandt Og bortjog den varme Skjærsommer, Og sjældent jo kun i vor Midte vi fandt De Roser og yndige Blommer.
Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne. Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.
Efter en Stund sagde hun: -Tine, véd De, hvad der er sandt hvis man kunde se ind i min Sjæl, ligesom man gennem en Glasrude ser ind i et Hus, saa vilde man, mellem alt Bohavet derinde, ikke finde et Ønske, ikke noget eneste Haab, ikke blot Skyggen af en Drøm -Saa var det bedre at dø. -At dø, Tine, er heller ikke det sværeste det er meget sværere hver Dag at forsøge paa at leve....
Paa dette Ben skal siden din Sjæl ride ud i Havet.“ Denne Drøm fortalte hun til „Let“, blev derpaa syg og døde, og man begravede hende. Men en saadan Rædsel efterlod „Langsom“ blandt Menneskene, at der var gaaet fire Dage og fire Nætter der paa Pladsen, uden at nogen havde lukket et Øje.
Det var en uhyggelig Procession, og hvis ikke Faklerne havde udsendt deres osende Lys, og Flagermusene var fløjet frem og tilbage, vilde jeg have været tilbøjelig til at tro, at jeg havde en mærkelig Drøm, ja, jeg følte virkelig mere end én Gang en Trang til at røre ved Stenvæggen for at overbevise mig om, at jeg virkelig var vaagen.
Da man skulde sy Ligskindene om hende, begyndte pludselig hendes Aarer at svulme, og snart levede hun op igen. Saaledes gik det hende ogsaa, anden Gang hun blev syg og døde. Men da hun tredje Gang blev syg, havde hun igen en Drøm paa sit Leje.