United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun gjorde kun en Bevaegelse pludselig, maaske uden at vide det: hun gik tilbage og hun stillede sig foran det lille Bord, saa hun skjulte det, mens han traet satte sig ved Ovnen, stirrende frem for sig. Og frygtsom, mens hun naeppe berorte hans Skulder med sin Haand, sagde hun sagte: -Var det saa forfaerdeligt? Det var, som om han vaagnede ved Lyden af hendes Stemme.

I Stuen blev et Barn vugget, og en Mo'erlille rejste sig ved Ovnen. Hun kendte Tine, og hun begyndte at graede. -Er Skovrideren her? spurgte Tine kun. Konen graed blot og Hundene blev ved at go. -Hvor har De lagt ham? spurgte Tine igen. Den Gamle aabnede Mellemstuedoren og Tine fornam den kvalme Lugt af Blod: Der i Alkoven laa han. Tine saa kun hans graablege Ansigt.

Moderen kom hjem, ind over Gaarden og op i sin Stue. Det var halvlyst og alle Døre stod aabne. -Maren, Maren, raabte hun gennem Huset. Men ingen svarede. Kun Mariehønsene sang fra Bryggerset og ved Ovnen. Moderen aabnede Bryggersets Dør. -Maren, Maren, raabte hun ud over Gaarden. Hun saá kun et Par Skygger, der flygtede ned imod Dammen. Hun lukkede Døren og hun gik langsomt ind.

Onklen stirrede derind, med Hagen begravet i sine Hænder, med de skinnende døde Øjne. Maria Carolina turde ikke tale til Onkel Otto Georg. Hun laa tavs paa Knæ ved Siden af hans Stol og saa' ind paa Ilden i Ovnen. En Gang imellem mærkede den stille Prins, at Barnet laa der; og Maria Carolina følte Onkel Otto Georgs bløde Hænder glide saa sagte hen over sit Haar.

Paa hans Sporgsmaal svarede Tine ikke. Hun sagde kun mildt og sagte, mens hun smilte: -At De er kommen hjem. Berg kom ind og han satte sig ved Ovnen og talte. Men han horte knap de Ord, han selv sagde. Han blev kun ved at se paa hende, som hun sad, staerk og sund og ren saadan som han saa hende altid og altid nu derude i Kulden og Natten og Dyndet derude i Skansen.

Det kommer over os all' ... for vi ved'et ... for vi ved'et, gentog hun med stigende Stemme: En er ikke sikker paa Jorden. Tine sad ved Ovnen. Det var hende som Kanonernes Dron blot voksede gennem Natten.

Julius kom ind i Spisestuen med de pudsede Knive paa en Bakke og lagde dem ned. Klokken halvfem kom Julius ind for tænde i Ovnen, og Fru von Eichbaum spurgte: -Har De lagt i hos Herren? -Ja. -Tak. Fru von Eichbaum kom selv kun sjældent i sin Søns Værelse. Der var kun Indgang fra Trappen.

Agnes Linde rørte, saa det boblede i Dejgen: Ja de Mandfolk #skulde# ogsaa ha'e Pundkage, sagde hun. Katinka tog Pladen ud: Smag, sagde hun. De er gloende. Hun var saa rød som en Kobberpotte af Ovnen. Frøken Jensen og Louise-Ældst kom ned til Eftermiddagstoget. Der blev en Banken og Parlamenteren foran Køkkenvinduet. -Gud hjælpe mig, har de ikke lugtet det, sagde Agnes Linde.

-Rup Dig, Lars, sagde Tine. Hun fløj ud og ind, alt mens hun rørte Pundkagen i et Fad saa stort, som skulde den hele Egn spise sig til en Forstoppelse. Moderen stod hjælpeløs midt i Køkkenet. -Tine, at der bli'r nok. De véd, hvad Jespersens lægger i sig, naar de er ude. Flødepiskerne klang mod Lerfadene, og Mandfolke-Marie fyrede paa, saa Ovnen var glødende.

Lad os ikke vække ham. Imorgen er han nok bedre!« »A er egenlig sulten nu, bitte Søsterkom det lidt efter saa prøvende fra Strandfogden. »Ja, da er det ogsaa sandt. Vi har jo rent glemt at faa Ribbensstegen i Ovnen ... Ja-ja, Gammelbror, det bliver sén Julenadver, naar man saadan faar Huset fuldt af fremmede Havfolk