United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi vil tage Repressalier ... Vor Regering vil handle.... Han blev ved, talende hojere og hojere, udstodende sine Trusler mod alle Ostersoens Byer, mod hvert Handelsskib, mod alt hvad der kunde vaere Prise maalende Gulvet, mens Kanonerne ligesom svarede med deres dumpe Dron. -Og Europa vil ikke se derpaa. Maalet er fuldt. Det er Draaben det er Draaben Europa vil rejse sig vaer vis derpaa....
Nej og hun lo og slog med Nakken; Tinka havde faaet saa mange raske Slag og Kast med Hovedet, naar hun talte, som skulde hun paa en Gang have travlt med at holde Medlemmer af Lieutenantsklassen i Aande paa alle fire Verdens Kanter vi la'er Skidtet gro! Tinka satte i Lob ned ad Krogyden, saa Snavset det stod om hende. Op ad Formiddagen begyndte Kanonernes Dron. Saadan havde de endnu ikke raset for.
Rundtom sov alle Officerer og Soldater og Syge den samme Sovn, horende Kanonernes Dron dumpt gennem Blundet. Dagen var helt brudt frem. Den Syge sov endnu, og Tine stod op fra sin Plads. -Jeg vil gaa derned, sagde hun; halvandet Dogn havde hun knap vaeret udenfor Kammeret, mens Kanoner og Allarmsignaler lod.
-Nej, hviskede Tine og loftede Hovedet. De talte ikke mer, men gik tause ved Siden af hinanden. Luften var mild og Himlen mod Solnedgangen Lys, som naar der naermer sig Foraar. Kanonerne taug. Kun et enkelt Dron bares hen i den klare Luft med en Lyd, som var en raslende Vogn rullet tungt forbi dem. De gik ned over Engen og steg ind over Gaerdet.
-Nej Tak, min Pige, vi lober Storm i Morke, raabte Tinka og lob. Ude ved Havehojen sprang Lovenhjelm over Gaerdet for at folge. ... To Gange gik Berg som i Tanker rundt om sine Laenger iaften. Natten var stille. Kun en enkelt Gang rullede fjernt et enligt Dron tungt gennem Luften. Fjenden var vaagen. Alle Veje var fulde af Regimenter, der sang.
-Du maa ikke staa her, sagde Madam Bolling saa og rev ham med sig, lobende med den Syge ned over Plojelandet, baerende ham halvt: -Du maa ikke staa der. Det var som Kanonernes Dron sagtnede nu. Bolling gik mimrende, med det rokkende Hoved. Og stottende Manden, selv lammet, fandt Madammen ingen Ord i sin forfaerdede Hjaerne og sagde kun som Tine for to Gange: -Ja, alting er ude af Gaenge.
Bolling var forrest; Stormen naesten udblaeste Lyset. De foer imod Kirkegaardens Haekker og snublede over Stene. -Horer I, horer I, raabte den Syge. Det lod som Jordskaelvs Dron. Tudende lob Ajax og Hektor om mellem deres Ben. Stormen stod mod Kirketaarnets Dor og holdt den til. Men Bolling rev den op. Der var en Luft derinde som i en Grav. Doren slog i for de hylende Hunde.
-Men at Bolling var klavret derop, Madammen satte naesten i Lob op over Plojelandet : Var det et Sted i Vind og Vejr for den syge Mand, elendig som han var. -Bolling, Bolling. raabte Madammen. Men hun horte ikke mer ikke sin egen Rost. For hvert Sekund, mens hun lob op imod Bolling paa Bakken, steg Kanonernes Dron. Nu naaede hun Toppen.
Solen var ved at gaa ned og Luften var kold og klar. Saa langt som Ojet gik over det vide Land, saa hun paa Bakker og paa Veje og bag Hegn Kolonnernes sorte og levende Myldr, der drog ud og kom hjem. Al Luften var fuld af Kommandoraab og Signaler, og Bataillonernes Trin tabte sig bag Hojderne som Dron. Der var Appel midt paa Vejen svingede han sin Sabel.
Berg aabnede Doren til Dagligstuen, og i Kammeret horte Tine hans Skridt, der dode bort. Hun bevaegede sig ikke, stille sad hun og skaelvede kun som af Kulde: -De var endnu ikke til Ro Huset var endnu ikke stille han venter, til det bliver stille. Man horte Kanonernes stigende Dron og en enkelt Sovnlos' Fodtrin frem og tilbage over Loftet. Ellers var Huset tyst.