United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun var to Gange om Aaret i Flensborg og vendte tilbage med Hovedet fyldt af Modeller til Kjoleliv, som beskæftigede hende i det følgende Halvaar. I Tøjer elskede hun de skotske Mønstre. Hvad hun omsyede, var kun Livene. Nederdelene forblev saa nogenlunde de samme. Kun til Tider forsynedes de med Garneringer. Kagerne til Kaffen kom frem af en Kasse, der stod under Madam Jespersens Seng.
-Maa vi komme? raabte Børnene i Dagligstuen. -Straks, sagde Tine og lukkede Døren bag sig. Hun havde reddet Cigarerne. -Gud ske Lov, sagde Moderen, der sukkede, som om hun var befriet for en Byrde. -Saa binder vi dem om med et rødt Baand, sagde hun. -Jeg har ingen Baand, sagde Tine. Moderen saá sig om, hen over alle Bordene: -Vi tager en Sløjfe fra Frk. Jespersens Fichu.
Fichuet var en Gave til Moderen fra Frøken Helene Jespersen. Det var fuldt af mange smaa røde Sløjfer. -Ja, sagde Moderen, mens Tine løsnede Baandet: -Der er ogsaa for mange Sløjfer paa Frøken Jespersens Fichu. Den rosa-røde Stump blev knyttet om Cigarerne. -Saa, nu lukker vi op, sagde Moderen. Hun aabnede selv Døren, og Børnene stormede ind. -Glædelig Jul, sagde Moderen.
Men du kunde ikke leve i Vinter; ikke naar Jorden og ikke naar Hjertet var dødt. Du gik. Og dog og dog blomstrer der glødende Roser Roser, Roser blomstrer dog for de andre. Naar man fra Jespersens kom et bitte Stykke længer, da bøjede Gaden om paa Kirkepladsen. Dér laa Kroen og var hvid som Kirken, dens Genbo. Kun var Krodøren grøn, mens Kirkens Port var sort. Til venstre var Smedjen.
-Rup Dig, Lars, sagde Tine. Hun fløj ud og ind, alt mens hun rørte Pundkagen i et Fad saa stort, som skulde den hele Egn spise sig til en Forstoppelse. Moderen stod hjælpeløs midt i Køkkenet. -Tine, at der bli'r nok. De véd, hvad Jespersens lægger i sig, naar de er ude. Flødepiskerne klang mod Lerfadene, og Mandfolke-Marie fyrede paa, saa Ovnen var glødende.
Madam Jespersens Seng var høj som et Bjerg. -Ach ja, man maa være taalmotich, sagde Madam Jespersen og lod Hænderne synke. Hun havde en Gang prynset sig med mange Kammerjomfruringe, som nu var forsvundne i de korte Fingres Fedme. Jomfru Helene vimsede og snakkede. Jomfru Stine stak kun et knoklet Ansigt ind ad en Dør til Goddag. Hun maatte blive i sin Syskole.
Dagens Ord