United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og han slog Armen om hendes Liv og drog hende med sig gennem Entréen og ud i Haven ... Luften var lun og fuld af Duft fra de duggede Roser. Isidor og Rositta gik ned imod Dammen: Nu skulde vi have haft noget Brød til Fiskene ...! sagde hun. Det har vi!

Du, som prædiker, at man ikke stjæle, du stjæler!. Du, som siger, at man ikke bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran! Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven! Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne", som der er skrevet.

Men når du kalder dig Jøde og forlader dig trygt Loven og roser dig af Gud og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven, og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke, uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden, du altså som lærer andre, du lærer ikke dig selv!

Om Sommeren kom han en Gang imellem ned til sine Roser. Maria Carolina gik med ham og støttede ham. Han pylrede rundt mellem Buskene og nussede og smilede som et Barn.... Han blev stadig svagere og svagere og saa tynd som en Stilk. Maria Carolina græd meget, da han døde. Aaret efter gik ogsaa Hendes Højhed Hertuginden bort.

Thi ogsaa jeg havde søgt mellem alle de Roser og Blommer uden at kunne finde, men nu havde jeg fundet, og nu sad hun ved min Side, hun, Rosen for alle de Blommer! »Hvem har skrevet den Sangspurgte hun mig. »Det veed jeg ikke, men jeg skal strax faae det at vide«, svarede jeg, idet jeg ilede hen til Gamle, der stod ved Emmys Side ikke langt fra mig.

Alle Tre gik vi ned i Dagligstuen, hvor vi fandt Familien ventende paa de Fremmede. Emmy og Andrea Margrethe vare iførte hvide Balkjoler; Emmy havde en hvid Perlesnor flettet i sit sorte Haar, Andrea Margrethe bar en Krands af Roser. Præsten stod midt paa Gulvet, iført Kjole, hvidt Halstørklæde og Manschetter.

Hun tog Kransen og saa' paa de halvvisnede Roser: Hvor den har været smuk. -Ja, sagde Bentzen. Køn har den været. De stod lidt. Agnes knælte halvt ned og lod Kransen glide lempeligt ned paa Kisten. Rosernes Blade spredtes i Faldet. Da Agnes vendte sig, stod Lille-Bentzen og græd. En Karl kom hen til dem. -Hvis Frøkenen der skulde lukkes.... -Ja, vi kommer.

Og ofte sig vuggede Tankernes Strøm Mod skyggende kjølig Skjærsommer, End oftere drømte vort Hjerte sin Drøm Om Roser og yndige Blommer. Dog Vinteren haardt med sin Kulde os bandt Og bortjog den varme Skjærsommer, Og sjældent jo kun i vor Midte vi fandt De Roser og yndige Blommer.

Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre. For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det. Thi der endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

Stadig tilbagevendende Handlende er ligeledes Manden, der tilbyder smaa hvide Terryhvalpe og grønne Selskabsfugle, Konditordrengene med deres hvide Forklæder og deres glaserede Æbler stukne paa Pinde, Stokkehandleren, Gibsfigursælgerne, Blomsterpigerne med deres dejlige, langstilkede Roser og meget hyppigt med et ganske spædt Barn paa Armen, den geniale Kunstner ikke at forglemme med det lange graa Haar, Matrosbaretten og Gymnastikskoene samt med et stort Oliemaleri under hver Arm, hvilke Kunstværker han paa Grund af øjeblikkelig Forlegenhed ønsker afhændede til en Kjender, hos hvem hans Arbejder kan komme til at gjøre sig tilbørligt gjældende.