United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ja nu skal jeg til mit Arbeid, men hvis det kan more Dem, maa De gjerne blive herovre og læse i Provst Møllers Haandbog for PræsterMed al Agtelse for Provst Møller og hans Haandbog kan jeg dog ikke nægte, at jeg foretrak Emmys og Andrea Margrethes Selskab.

»Nei lad mig beholde Emmys Emmy kan alle Psalmerne udenad, har hun sagt mig, saa hun behøver ingen PsalmebogNu kom Corpus Juris, han vilde ogsaa have en Psalmebog. »Jeg faaer vel Lov til at laane Deres som sædvanlig«, sagde han til Andrea Margrethe. »Nei det kan De rigtignok ikke, for jeg har laant den til Nicolai i dette Øjeblik: men jeg kan skaffe Dem en ovre hos Fader

Thi ogsaa jeg havde søgt mellem alle de Roser og Blommer uden at kunne finde, men nu havde jeg fundet, og nu sad hun ved min Side, hun, Rosen for alle de Blommer! »Hvem har skrevet den Sangspurgte hun mig. »Det veed jeg ikke, men jeg skal strax faae det at vide«, svarede jeg, idet jeg ilede hen til Gamle, der stod ved Emmys Side ikke langt fra mig.

Emmy skyndede paa os, at vi skulde gaae. »Nei, Christopher maa virkelig først have et Glas Mjød«, sagde Andrea Margrethe: og saavel Gamle som Corpus Juris og jeg befandt os saa vel, at vi bleve siddende trods alle Emmys Paamindelser, saa at denne tilsidst ogsaa slog sig til Ro.

Men jeg havde nær ikke kjendt ham igjen var det virkelig Gamle, min egen Gamle med de drømmende Øine og det lidt foroverbøiede Hoved, var det ham, den ranke Ungersvend, der stod der og havde grebet Emmys Haand, som om han aldrig mere vilde slippe den?

Jeg følte mig beskæmmet ved Emmys Tale, thi jeg havde virkelig hele Dagen været saa sysselsat med mine Fremtidsplaner, at jeg slet ikke havde havt Tid til at tænke paa det Svundne, som Emmy saa bestemt forudsatte om mig, thi hun, som selv var saa god, tænkte ogsaa godt om alle Andre.

»Men De har ikke seet Emmys Værelse endnu«, sagde Andrea Margrethe til mig. »Og heller ikke Deres«, svarede jeg. »O, mit er der ikke meget ved at see, jeg har næsten aldrig Tid at være der, jeg har altfor meget at tage Vare paa herude.« »Har De Lyst til at see mit Værelse«, sagde Emmy, »saa skal De gaae derop med mig nu, inden det bliver ganske mørkt

Hver Gang Brødrene komme herud, ville Emmy og Andrea Margrethe spørge: »Kommer Nicolai da aldrig meremen Nicolai kommer aldrig mere. Og Glandsen i Emmys Øine slukkes, og Andrea Margrethes friske Kinder bleges, og en Dag bæres to sorte Kister ud fra Præstegaarden. Saa kommer Nicolai.

»Knaksagde det i det Samme, det var Emmys Sax, som Gamle havde siddet og leget med, og som nu brak midt over. Ligesom nemlig Kong Midas havde den mærkelige Egenskab, at Alt, hvad han rørte ved, blev til Guld, saaledes har Gamle den mærkelige Egenskab, at Alt, hvad han rører ved, gaaer itu. Han blev imidlertid højst ulykkelig og bad Emmy tusinde Gange om Forladelse.

»Har De en Psalmebog, Christopherspurgte Andrea Margrethe. »Jo, jeg har laant Emmys«, svarede Gamle. »Men saa har Emmy jo ingen.« »Nei det er sandt, det har jeg rigtignok ikke tænkt paa!« »Men nu skal jeg gaae over og laane en Psalmebog til Dem hos Fader«, sagde Andrea Margrethe, »saa kan Emmy faae sin tilbage