United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !


-En oprørsk Person, vor nye Elsker, Deres Højhed, sagde Eksellencen og bukkede. Det var Hendes Højhed, som hun havde søgt om de Ord ... Ja, sagde hun og saa igen hans Stillinger, som han havde staaet i overfor Dronningen ... Ja.... -Vort Hoftheater er ikke noget Menageri, sagde Hans Højhed. Eksellencen von Kurth stod forbløffet: Ja sagde han Deres Højhed har Ret, den unge Mand er noget heftig....

Voldelig holdt nede var de men ikke døde. Og der behøvedes blot det, at en Anden gav dem Ord, for at de skulde bryde de Fortøjninger, der holdt dem tilbage. Uden at han havde gjort sig Grunden klar, var Brylluppet efterhaanden kommet til at staa som en Skræmsel for ham. Han havde søgt at bilde sig selv ind, at det, han frygtede, blot var de ydre Forberedelser.

Kom, hun begyndte at gaa, han kommer nok efter os, naar han er blevet ked af at trave ene rundt i Mørket. Han kom ikke. Flere Timer ventede de. Nogle af dem mente nok at have hørt et Skrig, andre kunde intet huske. Saa snart det blev lyst, blev der søgt. Lange Stiger blev lagt ud over de ufarbare Steder. Ingen Fodspor viste, hvor han var gaaet.

Da vi forlod Højen og beredte os til at stige ned i Dalen, saá vi pludselig en stor Stenbygning paa den anden Side af Dalen. Det var Klostret, som vi havde søgt saa længe, og for hvis Skyld vi havde lidt saa meget. Klostret. Vi stod og saá ud over Dalen neppe i Stand til at tro, at vi endelig var kommet til det Sted, vi havde hørt saa meget om.

Judithe drak Glasset ud paa een Gang. Sejren var vunden. Briksen var fuld af sovende, og Gulvet med; mange tilrejsende havde søgt Ly her for Natten. Judithe, der følte sig oplivet af Toddyen, gav sig til at fortælle Sagn med den Motivering, at havde hendes hensynsløse Mand nu først vækket dem allesammen, saa maatte hun vel efter gammel eskimoisk Skik forsøge at fortælle dem i Søvn.

Da de kom ud i Alléen, gik han et Skridt bagefter, han fulgte enhver af hendes Bevægelser med Øjnene, og pludselig blev han meget rød. Han havde søgt og søgt om en Erindring, der saa at sige laa ham paa Tungen og nu, nu da han saá hende gaa saaledes det var den Aften, han var i Theatret, og de dansede. "Hvorfor gaar De bagefter?" spurgte hun og vendte sig.

Han fortalte os da, at han, efter at man forgæves havde søgt os nede ved Stranden, var aldeles overbevist om, at vi vare forulykkede, at han ude af sig selv af Sorg og Fortvivlelse var løben tilbage til Præstegaarden; paa Veien var han snublet og faldet i en dyb Grav, hvor Bevidstheden et Øieblik havde forladt ham.

Han havde faaet sig udsøgt en Flaske Bourgogne og strakte netop Haanden ud efter Flasken, da der bragede en Musketsalve over os. Prøjserne var over os! "Det er forbi!" raabte jeg og greb Bouvet i Armen. "Der er én til, som skal forinden!" sagde han og fo'r som en Gal op ad den anden Trappe. Havde jeg været i hans Sted, vilde jeg ogsaa have søgt Døden.

»Er det ikke mærkeligtfortalte de, »at de strandede Søfolk har ligget ude i Klitterne hele Natten og ikke har søgt op til StrandfogdenJo, det mente vi da ogsaa. I ubehersket Glæde skildrede de os derefter Badelivets hele flade Herlighed. Det var dejligt at se deres Henrykkelse over bare at være til.

Han havde uden Tvivl søgt Ly for Uvejret i en eller anden Krog. Jeg tog Jernstangen fra Vinduet, trak Stenene ud og gav min Kammerat Tegn til at krybe igennem Hullet. "Jeg følger efter, Oberst!" sagde han. "Vil De gaa først?" spurgte jeg. "Jeg ser hellere, at De viser mig Vej." "Kom saa lige bag efter mig, men kom stille, saafremt De har Deres Liv kært."