United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


De begyndte at køre, og i hastigt Trav rullede de ad Alleen ud paa Landevejen, gennem Dalen. Uvejret var lige hørt op. De mørke Skyer rullede sig bort over Højderne som et stort Klæde. Himlen var dybblaa, saa fuld af Stjerner. Vejen bugtede og løb langs med Floden. Let Damp stod op af Strømmen. Det mørke Vand saas ind mellem svajende Pile. -Kør langsommere, sagde Maria Carolina.

Dick gjorde sit bedste for ikke at tabe Modet, men urolig var han. Han veg ikke fra Dækket, og den Smule Søvn, han undte sig, tog han der. Men Uvejret lod ikke vente paa sig. Stormen holdt sig og Søen gik højt. Af og til brød et Tordenvejr løs og Lynene slog ned rundt om Skibet, hvorefter der fulgte hele Skybrud af Regnbyger, saa at det saa ud som om Skibet var omgivet af Vandsøjler.

Dick betroede Fru Weldon sin Mistro og hvad der havde fremkaldt den, men hun kunde lige saa lidt som han selv finde nogen rimelig Grund for Kokken til at forsøge at iværksætte et saadant Forræderi. Uvejret holdt sig hele Ugen og "Pilgrim" strøg afsted gennem det oprørte Hav med en Hastighed, der ikke kunde være mindre end 200 Mil i Døgnet men stadig saa man intet Land.

Turen var en Lektion i den dyrebare Energi. Tankerne havde lang Tid ingen andre Steder Ærinde end til Nuets Hændelser, de nærede sig af Uvejret, og naar Hvirvelflugten af Vind og Havskum og Sand rigtig hensynsløst strøg til, blev Tankekresen snævret ind til bare et Par Alen rundt omkring Fødderne, dér hvor disse skridtede gennem det uforskelige Mørke.

Dick var fortvivlet, ude af sig selv af Rædsel, plaget af Frygt for at Skibet, jaget af Orkanen og de taarnhøje Bølger, skulde blive splintret imod de Kystens Skær, som umulig kunde være langt borte. Han stirrede og stirrede igennem Uvejret, men saa intet, gik frem og tilbage, raadløs i sin Fortvivlelse, indtil han atter greb Roret. Samtidig kom Negoro ud paa Dækket.

»Jeg forstaar Dem fuldtuderklærede Grev Campnell og saa tankefuld hen for sig. »Det er en lidt vanskelig Opgave !« »Meget vanskelig! Jeg indrømmer det. Men hvad skal vi gøre? Med Deres Resultat vil det staa eller falde. Jeg personlig har instinktmæssig paa Fornemmelsen, at Uvejret hænger os over Hovedet.

Han havde uden Tvivl søgt Ly for Uvejret i en eller anden Krog. Jeg tog Jernstangen fra Vinduet, trak Stenene ud og gav min Kammerat Tegn til at krybe igennem Hullet. "Jeg følger efter, Oberst!" sagde han. "Vil De gaa først?" spurgte jeg. "Jeg ser hellere, at De viser mig Vej." "Kom saa lige bag efter mig, men kom stille, saafremt De har Deres Liv kært."