United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han havde uden Tvivl søgt Ly for Uvejret i en eller anden Krog. Jeg tog Jernstangen fra Vinduet, trak Stenene ud og gav min Kammerat Tegn til at krybe igennem Hullet. "Jeg følger efter, Oberst!" sagde han. "Vil De gaa først?" spurgte jeg. "Jeg ser hellere, at De viser mig Vej." "Kom saa lige bag efter mig, men kom stille, saafremt De har Deres Liv kært."
Der fløj et barskt Smil over Hans Excellences Ansigt ved Tonefaldet i Fru von Eichwalds Stemme. -Vogt ham for Sindsbevægelser, sagde han: hvis I ellers har hans Liv kært.
Ja ... Og det er din Mors og Jer Pigebørns Skyld, at Forholdet her paa Havslunde er, som det er! Charlotte smilede overbærende, som man smiler af et kært Barn, der »snakker med«; strakte Armene frem imod hende og sagde: Du er henrivende fra Top til Taa! Kys mig! Men Minka undveg hende vrippent: Lad mig være! Hvorpaa de klædte sig af i surmulende Tavshed.
Men efterhaanden blev hun varm, og hvad hun sagde, skælvede af undertrykt Bevægelse. -Holm, sagde hun. De har ikke handlet ret. Hvorfor døber man dog altid Egoisme med Kærlighedens Navn? Jo Egoisme. Thi De vidste jo dog, at dette Venskab var for mig noget dyrebart og kært. Og dertil tog De ikke Hensyn De, som siger, at De elsker mig!
Men hun vilde ikke lade sig fornærme og saa kunde han for Resten gøre og sige, hvad han vilde og han kunde sige op og flytte lige paa Minuten og om Værelset saa skulde staa tomt det var hende lige kært. Men komme her og genere Folk føj føj! Hun spyttede. Men henne i Sofaen sad Jensen og sang "Den tapre Landsoldat".
Hvis vore Fjender forfulgte os med disse Dyr, var vor Stilling virkelig alt andet end misundelsesværdig. "Af Sted," udbrød Nikola, "de forfølger os med Hundene; op ad Bakken saa sandt som De har Deres Liv kært!" Han havde neppe udtalt disse Ord, før vi fo'r op ad Bakken som Harer.
Jeg ved, at du selv en Dag vil sige mig det. Du laa stille. Jeg maatte ikke slukke Lyset. Du vilde have Lov til at ligge og se paa mig. Hvor dit Ansigt var kært, dine Øjne var varme af Lykke. Og der stod en Glans af dem, som jeg aldrig har set det hos et Menneske en skær Glans forlenet med Moderlykkens Dybde. Jeg kendte ikke din Stemme igen.
Meget kært, meget kært, sagde han og begyndte at gaa op og ned ad Gulvet. Naar Kaptejnen ikke tegnede Kort eller kommanderede, havde han altid en Forfalds-Datum og et langt Regnestykke i Hovedet. Det var Rester fra Løjtnantsdagene og Bryllupsrejsen med de to Rhinpanoramaer. Thora sad og snakkede en hel Mængde.
Dagens Ord