United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var den længste Tale, den arme Helmuth havde holdt i sit Liv. Taarerne løb ham ned over Kinderne, hans Læber skælvede, hele hans tunge Legeme rystede som i Feber, og han knugede Damens Hænder i sine og saa paa hende med møre, anraabende Øjne som en Hund, der venter Prygl. Fru Raskowitz havde bøjet Hovedet og vendt Ansigtet bort.
Og i hastig Længsel stansede hun Bernstorf midt i Salen: -Kom der er Carl lad dem spille en Vals. Og hun forlod ham. Hvorfor har De glemt mig, Carl, sagde hun. Kom, lad os danse. Hun saa det kendte Glimt over hans Ansigt, og hun smilede. Hun var bleg, og hendes Næsebor skælvede. Kom vi vil danse ... Det er en Vals. Valsen var mild; den vuggede blidt.
Ja han var sikkert forelsket ... Man saa det; han var jo kun med hende Det lyste jo frem paa hans Ansigt ... De nævnte for en fremmed alle Elskovens Tegn, mens deres Hænder skælvede i hinanden. Mens Valsen gled. Og vuggende i Dansens milde Takt halvt nynnede de begge alle Ord Mens Valsen gled Grev Urne var kommen hen til Hr. Vilsac. De talte om Begivenhederne i Frankrig.
Hun skælvede ved at høre en Støi paa Gangen, og hun tog Albumet, Portrættet sad deri ... Hun tog det ud. Ved Siden af Albumet laa en Stump af en Cigaret. Han havde maaske glemt den der, da han gik i Seng. Hun tog den og gemte den. Og med et følte hun en urimelig Længsel efter at sé ham en Gang endnu. Med Lyset i Haanden gik hun hen over Tæppet og lyttede ved Portièren til Sovekamret.
Hendes Haar var i Uorden, hendes Klæder tilsmudsede og forrevne; og hele hendes Legeme skælvede af Graad og Ophidselse. Hvad er der dog hændet, lille Frederikke? spurgte Fru Line bestyrtet hvad er der dog hændet? Saa, saa, saa, tal nu lidt roligere. Jeg kan ikke forstaa, hvad Du siger.
"Ja, Du bli'er angst," sagde hun, "Du havde vel troet, at vi var færdige? hvad? havde Du?" Hun gik lige hen og tog ham i Armen. "Ikke sandt," gentog hun og kneb ham, saa det gjorde ondt, "nu var det forbi nu, da Du véd Vejen og ikke mere behøver nogen Vejviser?" Hendes Læber skælvede, hun slap Williams Arm og støttede sig til en Stol. "Hvorfor er De kommet," spurgte han.
Han blev staaende nogle Øieblikke med Ryggen imod hende, saa vendte han sig: -Se, sagde han. Der var ganske mørkt paa denne Kant af Haven. Men ude i Dunkelheden saa man de store Busketter rage med deres Skygger op mod Himlen, og fra Alléens Træer steg Kastanieduften op fra Mørket. Ellen reiste sig, og de saa begge ud; begge skælvede ved det samme Minde.
Katinkas Haand skælvede under hans. Bai stod ved Enden af Gangen. -Er I der, sagde han. Han aabnede Laagen. Den klappede til i Jernhængslet efter dem. Ude i Alléen tog Bai Huus til Side: -Det er s'gu dog en Skandale, sagde han ... at det skal #eksistere# en Vanhelligelse af det hellige Sted ... Kiær havde jo sagt mig det ... hvordan det var med de Røvere....
Alt hvad Nakuaq lo og talte, kunde han dog ikke faa et Ord presset frem. Vi andre sad spændte af Nysgerrighed, for vi troede ganske bestemt, at vi skulde blive Vidne til Kampen; bare ikke denne Nakuaq's Overstadighed skulde forpurre det! Men Qaratsuk sad og skælvede af Angst ...
"Fader er bleven sindssyg," sagde han tonløst. "Ja," svarede hun. "Sindssyg." Der lød, som hun vejede al Ordets Elendighed i den korte Lyd. De skælvede begge. Saa slyngede Nina hurtigt sine Arme om Williams Hals, trykkede ham op til sig og græd. "Vi har jo vidst det længe," sagde Drengen. Næste Morgen rejste Stella til København. Fire Uger efter vendte hun tilbage med Høg.
Dagens Ord