United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men næppe havde han gjort det, før han gispende for tilbage. »Død og Pine, det er jo min Kone, klædt ud som ordinær Blomsterpige! Gaa ind i den anden Stue, aa gør det ...« Majendie løb til Døren og kiggede nysgerrigt. »Hvad Pokker min nye Tjener! Nej, føj, Deres Kone har en modbydelig Smag! Manden er jo snavset og brun som en Neger.« Parret kom ind. Parker for dem i Møde.
Og rundt omkring Forhøjningen opstod der en stærk Bølgegang. Man trængtes, man skubbedes Kvinder skreg og Mænd bandede og skældte det saa ud, som vilde man løbe Storm. Og et Par guldtressede Kasketter viste sig oppe mellem Bryderne. "Fy! fy!" raabte en tyk Mand, der stod lige ved Siden af Hansen-Maagerup. "Føj for Satan! sikken en Sjover! Sikken en Løjser!
-Men jeg troede s'gu ikke, at det var muligt.... -Ikke en Gang at ha'e Følelse for Døden Dødens Have føj for Satan.... -Man ka', Fanden ta'e mig, ikke en Gang være i Fred paa Bænkene.... Huus kunde have slaaet ham. De kom ned gennem Gaderne. Teltene stod lukkede og øde. Hist og her sankede en Handlende sine Varer sammen ved en ensom Lygte. Værtshuslarm trængte ud i Gaden.
Han kværker ham kan De se, min Herre" han greb ildfuldt Hansen-Maagerup i Armen "han kværker ham, den nederdrægtige Møghund! Føj da, føj da, føj da for Satan!" Og han raabte af al sin Evne op mod Bryderne: "Slip ham, slip ham, Din Bandittermikkel! Slip ham for Sat'n i hede Helvede! ... Raav med, min Herre, vi maa raave allesammel ellers sla'r han ham gustraffeme' ihjel!"
Føj for den slemme, tænkte han, dèr røg s'gu halvandet Tusind Pund, de #kunde# været spart; det var ligegodt en lovlig dyr Kæreste ... Og ind gennem Kahytten styrede han og lige fluks i Kammeret til Miss Mary. De andre blev siddende og pimpede, flere af dem døjede med at se Glasset.
Har I hørt no'et? spurgte Forvalteren, da han stod foran Ruinen. Aldrig en Smule! Den var styrtet, da vi kom. Smid saa Vand paa! ... Flyt Jer, Folkens! Tappen blev taget af Vandvognen, Spandene fyldt, og Indholdet pøsedes ud over de glødende Emmer. En hvislende, brusende Lyd hørtes, og en Sky af Aske og halvbrændt Straa hvirvledes de nærmeste i Næse og Øjne. Føj for Satan!
Men hun vilde ikke lade sig fornærme og saa kunde han for Resten gøre og sige, hvad han vilde og han kunde sige op og flytte lige paa Minuten og om Værelset saa skulde staa tomt det var hende lige kært. Men komme her og genere Folk føj føj! Hun spyttede. Men henne i Sofaen sad Jensen og sang "Den tapre Landsoldat".
Midt paa Armen holdt Ærmerne op, og en spraglet Skjorte besørgede Resten. Rædselsfuldt uhyggeligt! I en Fart trak Fyren en Revolver frem og sprang ind mod de to. »Hvad skal jeg nu gøre ved Jer ?« »Hvad De skal gøre?« Gray bevarede med megen Anstrængelse sin Koldblodighed, hans Stemme skælvede dog. »Lidt Penge har vi jo hos os ... De kan faa alt, hvad vi har.« »Penge føj!« Han spyttede haanligt.
Saa listede jeg hende paa Banen og i Kupeen. »Good by, Mrs. Mary,« nikkede jeg nok saa høfligt efter hende, da Toget gik, for hun skulde jo immer forestille Kaptajnens Kone. Men véd De saa, hvad hun raabte. Alle paa Perronen hørte det: »Hold Kæft, dit gamle Fjols!« ... Ja egentlig raabte hun noget andet end som Fjols, men jeg vil ligefrem ikke ta' det Ord i min Mund, føj for Satan!
Visen, som Jakob sang, lød saaledes: Gi Husly til to Persowner, Der haar saa grusselig traant, Vi kommer fræ »Mannemilherfræ« Og er paa Vejen til »Laant«. Gi Husly! Gæssen' di goer i djæ baa Bien, Der hu vi to er føj, Og Husen' stoer ud' om Nætten I den sam' sturige Bøj. Gi Husly! Vor Gaard i »Mannemilherfræ« Den kan I tro den er pæn, Væggen' er gjow o jenne Vind, Og Stowen er tækket mæ Ræn.
Dagens Ord