United States or Samoa ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Hvide lo: -Fordi Du har taget Dig betalt, raabte han: #der#, hvor Du #vilde#. Og som om han selv stivnede i samme Nu, Ordene var sagt, slap han Hans Excellences Skulder og blev staaende et Sekund, før han brast i Graad. -Du kan gaa, sagde Hans Excellence, hvis Stemme atter lød som den plejede. Hans Hvide var gaaet.
Og Selskabsdamen gik hen over Gulvet for at aflæse Temperaturen paa det ophængte Termometer. ... Georg havde lagt Brevene frem paa Hans Excellences Bord. Hans Excellence havde sat sig ved sit Bord foran de fremlagte Breve. Det tredje, han tog, faldt atter ud af hans Haand. Saa rejste han sig og drejede Nøglerne om i begge sine Døre, før han satte sig igen.
De hørte allerede Hans Excellences stampende Trin i den forreste Stue: -Lad mig, sagde Moderen og gik, foran de to Døtre, ud for at tage imod ham: -Men, kære Onkel Hvide og Baronesserne slog Armene om ham er det Dig. Kom dog, jeg sidder lige ved den første Frokost. -Tak, sagde Hans Excellence: jeg skal intet ha'e.
En Flod af Blod havde gydt sig over Hans Excellences Ansigt, men han sagde kun et Ja, der lød som en Stønnen: -Der ligger Lak i Skabet, sagde Konferensraaden, og hans Øje blev ved at følge Hans Excellence, mens han hentede Lak i Skabet og maatte tænde et Lys og bære det hen og tage den mægtige Signetring af, i hvis store Ædelsten Hvidernes Vaaben var graveret.
Excellencen vilde smække Vogndøren i, men Personen satte tilfældigt Albuen imellem: -Det var bare et Ord til Hans Excellence. -Hvad? Og Excellencen slap Vogndøren. -Excellencen véd jo nok, at jeg har haft den Forretning med Deres Hr. Excellences Søn. -Ja, ja. -Og nu var det ... Excellencen véd, at Deres Hr. Søn ...
Konferensraaden tav, bestandig med Øjet paa ham. -Jeg maa sælge, sagde Hans Excellence og, mens han pludselig vendte sit Hoved om mod Konferensraadens Ansigt, hvis ene Øje bestandig hvilede paa ham, som vilde det tælle Sveddraaberne paa Hans Excellences Pande, sagde han og Vandet sprang frem af hver af hans Legemes Porer: -For der er vel Papirer?
Ude i den lange Gang stødte han med Albuerne en Dør op og fandt frem til en Seng, hvorpaa han kastede sig for, et Øjeblik efter, at snorke højt. Det var Hans Excellences Seng. Den unge Hvide var vendt tilbage til Dagligstuen: -Papa var gaaet, sagde han og indtog atter sin Plads.
Hendes Naade, der sad i Lyset af Lampen, smilte pludselig: -Jeg har aldrig, sagde Hendes Naade og et kort Nu var Hendes Naades Ansigt som forvandlet, mens de dybe og blaa Øjne straalede set saa smukke Mænd som Prinserne af Huset Weimar. Der skød en Rødme som to blodige Lyn hen over Hans Excellences Ansigt, der syntes at kunne høre en Hvisken, naar det var Hendes Naade, som talte.
Men pludselig rettede de sig begge, da en Nøgle lød i Gangdøren. Det var Faderen. Han tog Overtøjet af og spurgte: -Er der nogen syge hos Baronens? -Jo, det vilde sige, det var Baronessen, som gerne vilde se Hans Excellence ... til Middag. Den Gamle havde stotret i det: -Ja saa der var gaaet næsten som en Bleghed over Faderens Ansigt : Godmorgen. Faderen gik ind ad Hans Excellences Dør.
Fik vi en Gang en Statsmand, lod vi ham hænge. Den første Herre sagde: -Deres Excellence er streng mod os aktive Arbejdere; og han lagde et lille Eftertryk paa "aktive". Hans Excellences Blik havde strejfet Manden, der talte: -Ja, sagde han, jeg har levet længe.
Dagens Ord